- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
848

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Viggo Stuckenberg: Paastande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

848

Paastande.

der føier sig fornærmet ved Livets unge Ubændighed, unge
Oldinge o. s. v.

Gud ske Lov, at intet bider mindre paa Kunst end Teorier,

— ellers var den død for længe siden!

*



Intet andet er Kunst end det, der giver det menneskelige.
At opbygge eller nedbryde er ikke Kunstens Maal, kun det at
fremstille.

Man hører tit Folk tale op og ned om et Kunstværk,
anerkende Udførelsen og angribe Tendensen. De Folk taler som Harer,
der evner at se Rævens Bevægelser an som skønne, men hvis
klaprende Hjerter vejrer Farer for deres eget forsagte, evneløse Liv.

Ethvert Kunstværk rummer sin Tendens. Kun ligger det
opbyggende eller nedbrydende ikke i Kunstværket, men i dens Øjne,
der betragter. Det samme Kunstværk bryder ned hos en, bygger
op hos en anden. Selv er Kunstværket som et Orakelsprog,
mangfoldigt som det menneskelige er mangfoldigt.

*



Den satiriske Kunst er i sin hvasseste Spot et Falsum, fordi
den søger Forløsning i Latter for det, der peger helt andre Veje.
Den satiriske Digter kan være saa begavet, han være vil, — han
mangler Mose-Staven, der rammer Klippen, saa Kilderne i dens
Hjerte sprudler.

... „lige saa subjektiv og bundfalsk som den Skildring, den
naive Antonius for et Par Aar siden gav," ...

Citatet er taget af et Dagblad, og Talen er om franske
Kvinder. Det morsomme ved Citatet er Sammensætningen
bundfalsk og subjektiv, hvilken Sammenstilling viser, at der lever
Mennesker endnu, der tror paa uhyrlige Begreber som „den franske
Kvinde," „den polske Adel," eller paa saadanne Godtkøbs
Karakteristiker som: „Dette ligner rigtig den danske Bonde."

Saa løjerligt det lyder, er Karakteristik det mest subjektive
som findes. To Mennesker karakteriserer ikke et og samme tredje
paa samme Vis. Skildrer den naive Antonius franske Kvinder,
bliver det, som interesserer, den Skildring den naive Antonius
derved giver af sig selv.

Ingen Opfattelse er bundfalsk, og ingen rummer den hele
Sandhed. Derimod rummer hver enkelt sin egen lille Sandhedspart

Viggo Stuckenberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free