Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
I sin de planctu naturæ, „Naturens Klage" — over en Last,
som ikke nærmere skal betegnes — skildrer Alain fra Lille den
Kvinde, som forekommer ham at maatte vende Menneskenes Sanser
fra Lasten til Naturen. „Hendes Haar", siger han omtrent, „havde
en Glans, der gav den unge Pige Lighed med en Stjerne. Det var
delt i to Fletninger, som var lange nok til at naa Jorden; en
Guldkam holdt det oppe, og det henrykte Øje havde ondt ved at
skelne Kammens Guld fra Haarets. Den blottede Pande havde
Mælkens, ja næsten Liljens Hvidhed, Øjnene var som to
Tvillingstjerner, Næseborene fyldte med Duften af Honning, fra Munden
udgik en yndig Vellugt, og de halvt aabne Læber indbød til Kys.
Tænderne var som skaarne i Elfenben, Kindens Purpur mildnedes
af det gennemsigtige hvide Slør, Hagen var glattere end Krystal,
og Halsen lang og smidig. Brysternes faste Rundhed forkyndte
Ungdommens første Blomstring, de dejlige Arme syntes kalde paa
Kærtegn, og Legemets Tiltrækning talte noksom om de Ynder,
hvis Hemmelighed ene hendes Leje kendte."
En ganske lignende Beskrivelse er i Middelalderens store
Epopoe Garin le Loherain givet af Blanchefleur ved hendes
Ankomst til Paris. Hendes Mund var épaisette, hun havde smaa og
velordnede Tænder, hvide som det blanke Elfenben; hendes Hofter
var låve, hendes Ansigtsfarve hvid og rød, hendes Øjne skiftende
af Udtryk, hendes Bryn smukt tegnede og hendes Haar —
naturligvis — blond.
Præcisere og af mere plastisk Form er det Billede, som
Adam de la Halle i det trettende Aarhundred har givet af sin
Elskerinde. Det lyder i Udtog saaledes: Hendes Haar havde
Guldets Glans og bruste i stride Lokker; hun havde en
regelmæssig, hvid og blank og bredt blottet Pande; hendes fine
Linie-bryn var to brune Buer, som syntes tegnede med en Pensel for
at fremhæve hendes Blik. Hendes sorte Øjne, straalende og
velformede, syntes mig fulde af Kærtegn, og all efter hendes Vilje
slørede eller aabenbarede deres Laag mig hendes forelskede Blik.
Hendes Næse var lige og bevægede sig under hendes Munterhed;
Munden, der var rød og frisk lod hendes regelmæssig ordnede,
hvide Tænder til Syne. Under den kløftede Hage begyndte hendes
fyldige runde Hals, der naaede hendes vege Skuldre, til hvilke
hendes lange Arme hæftede sig. Hvad skal jeg sige om hendes
hvide Hænder med de slanke Led og de rosenfarvede Negle! Jeg
kommer til hendes Barm, hendes faste og runde og veltilspidsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
