Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
Bryster med Kærlighedsdalen imellem sig; jeg kommer til hendes
runde og hvide Mave og hendes velbuede Lænder. Låve var hendes
Hofter, runde hendes Ben, Foden spinkel og spænstig. . . . Saadan
saa jeg hende, og jeg tilføjer, at det, som skjultes af hendes Lin,
stod ikke tilbage for det øvrige. ’
Beskrivelsen er kuriøs nok i sine noget indiskrete
Enkeltheder, men man møder dog stundom i Middelalderens Digtning
enkelte Strofer, der er mere maleriske end dette det mest udførte
Kvindebillede, som er os levnet fra Tiden. Af en Strofe som denne:
Tant estoit belle de biauté adrecie
Que dou véoir estoit grant mélodie;
Com flors de Iis estoit blance et polie,
Et pius vermeille que n’est rose espanie..
eller af et Vers som dette:
Basse ä la bouce å bien baisier;
Si a le col lonc et plénier;
Basses épaules et bras drois,
Blances tes mains et lons les dois,
Le pis espés et gens les flans,
Les hances basses sor les pans,
Et ä longue la forcheure
træder vel egenlig et Helhedsbillede af Middelalderens verdslige
Kvindeideal frem med langt mere Anskuelighed end i de mere
detaljeret prosaiske Skildringer. Og allerskønnest kommer maaske
dette Idealbilled frem i Romanen Aucassin og Nicolete, hvori
beskrives med saa sårt en Ynde hin „lysende søde Veninde" af
Aucassin. Hun havde, saaledes hedder det i Hr. Michaelis smukke
Oversættelse, „blond og fintkruset Haar, hendes Øjne var skinnende
og leende og Ansigtet smalt og Næsen høj og velsiddende og
Læberne rødere, end Kirsebær eller Rose er det i Sommertiden, og
Tænderne hvide og smaa, og hun havde faste smaa Bryster, der
flk hendes Klædning til at svulme, som havde det været to vælske
Nødder, og hun var slank over Hofterne, saa I kunde have spændt
om hende med eders to Hænder, og Gaaseurternes Blomster, som
hun (barfodet) knækkede med sine Tæer, og som faldt ned og
laa paa hendes Vrist, var ganske sorte imod hendes Fødder og
Ben, saa vidunderlig hvid var den lille Jomfru."
Saaledes var Idealet i Nord og Syd, baaret helt ned til Sicilien
i de vandrende Trubadurers Hjerter. Det er et Ideal, som er
væsenlig forskelligt fra Oldtidens. Ikke blot er der saa fuldkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
