Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860
Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
Siena-Kunstnere som Duccio, Simone di Martino, Lippo Memmi og
Matteo di Giovanni var der allerede vaagnet et uklart, et mystisk
Skønhedsdrømmeri og Skønhedsforlangende, som kun kunde skaffe
sig Luft gennem en Udvidelse af de snævre byzantinske Formler for
Menneskefremstilling og somme Tider medførte deres fuldstændige
Sprængning. Ikke uden Virkning for Kunsten og dens Kvindeideals
Udvikling kaldte Siena sig i Middelalderen „den hellige Jomfrus
By", thi det blev dér, at Middelalderens Madonnabillede fik sin
yndefuldeste og mest indtagende Form. Det er, som om noget af
den søde og bedøvende Duft fra Blomsterne i den Have, hvormed
Litanierne lignede den hellige Jomfru, slog en i Møde fra Siena-
Malernes Fremstillinger af hende. Som
hine Sydens første, duftsvangre
Foraars-roser, der ikke synes at have sovet rigtig
ud i den korte Vintersøvn, hælder deres
Hoveder, øre og berusede af deres egen
Vellugt, saaledes synes disse Madonnaers
spæde Legemer ikke evne at bære deres
Hoveder, der er tunge af Drømme og
Anelser om en ny Tid, men ogsaa tunge
af Minder om den svundne. De er langt
mindre monumentale end de byzantinske
Skikkelser, af hvis Berøring med en lys
og paradisisk Fantasi de er fremstaaede,
men de har ofte forud for Byzantinismen
en næsten raffineret smægtende Ynde i
de slanke Legemers Holdning.
Men den alleryndigste Blomst af den senere Middelalders
Fantasi er dog Fra ÅngeLicos, eller som han almindeligere kaldes
Fiesoles Kunst, der er som selve den syvende Himmels Aabenbaring.
Hans Liv bag Klosterets Mure er saa kendt, at det ikke
behøver fortælles her. Der er heller ikke stort andet at berette
om det, end at det svandt som en eneste straalende, af ingen
menneskelig Hændelse forstyrret himmelsk Vision, der foregøglede
ham de Syner, han har malet.
Er det sandt, hvad Vasari fortæller, at denne uendelig
følsomme Sjæl aldrig malede en Korsfæstelse, uden at Taarerne
strømmede ham ud af Øjnene, saa er det næppe mindre sandt,
at disse samme Øjne straalede af ekstatisk Henrykkelse, naar
Fiesole havde endt sit Ave Maria og greb sine Pensler for at
Matteo dl Giovanni: Madonna
med Barnet.
Akademiet i Siena.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
