- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
861

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

861 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.



fremstille Himmeldronningens højtidelige Kroning, eller Paradisets
blomstersmykte Eng med dens Ringdans af Munke og Engle, eller
et andet lyst og solrigt Æmne, hvis Billede havde tegnet sig i
hans Fantasi. Hos ham er den Guldgrund, han oftest giver sine
Figurer, noget andet og mere end simpelthen en byzantinsk
Tradition; den er den naturlige Baggrund for de salige Sjæle, som
hans Fantasi saa svæve højt oppe i Himlen
i det guddommelige gyldne Lys, der er over
al Forstand. Med velberaad Hu er hans
Fremstillinger af de hellige Kvinder her
repræsenterede ved en Gengivelse af en af hans
Engle fra det berømte, store Alter i Uffizierne.
Han har ganske vist fremstillet Smertens Moder
ved Korsets Fod eller ved Kristi Grav som en
svag og sorgtynget, gammel jordisk Kvinde.
Men tænker man rent i Almindelighed paa
Fiesoles Kunst, er det ikke slige Skikkelser,
der melder sig først i ens Hukommelse. Man
ser Himlen aabne sig, og oppe i Skyerne bøjer
sig under Himmelkronen, som rækkes hende
af Kristus, en ung Kvinde, der er lutter salig
Sjæl, en Søster til en af disse Lysets Engle,
som gaar med Glans, og som klædte i
Morgenrødens eller Himlens Farver kommer vandrende
ad Solstraalernes Vej til Hjertet. I disse
forklarede Skikkelser giver den lyse Side af
Middelalderens Aand sig sit sidste kunstneriske
Udtryk i Fiesole, der levede i sin
Dominikaner-kutte fjernt fra den Verden, i hvilken imidlertid den ny Tid var

gryet med sine Forjættelser.

* *

*



Ancilla fiet sic car o spiritus: Lad Kødet være Aandens
Tjenerinde, er et af Middelalderens mange asketiske Opbyggelsesord, og
ogsaa for dens Kunst havde Kødet, d. v. s. Formen kun været en
Tjenerinde for Aanden.

Renæssancen genopdagede den menneskelige Skikkelses fulde
Skønhed og gav den, hvad dens er i Livet.

„Die Entdeckung der Welt und des Menschen", saaledes hedder
et af Afsnittene i Burckhardts geniale Bog om Renæssancens Kultur.

Fiesole: Engel fra det store
Alter i Uffizierne i Florens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free