Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
sit Indtog i Kunsten. Hun kommer sejlende ind mod Stranden,
staaende i den Musling, som er hendes Baad. Hun er nøgen, men
hun dækker sit Bryst med den ene af sine Hænder, og med den
anden holder hun sit rige, løst flagrende, lyse Haar blufærdig hen
for sit Skød. Tæt omslyngede følger hende Zephyr og en anden
Vindgud, og de blæser en Regn af blegrøde Roser hen over hendes
hvide Legeme. Fra Land rækker Flora hende en Kappe, som er
gennemvirket med Blomster, men Venus synes endnu ikke vakt til
Bevidsthed om sin egen nøgne Dejlighed. Hendes Blik er lutter
Drøm, hendes Mund lutter Vemod, hendes ranke Legeme synes
viljeløst at svaje som et Siv for Zefyrs Aande. Der er, hvad
Stillingen angaar, en umiskendelig Lighed mellem denne Venus og den
antike, saakaldte medicæiske, af hvilken Botticellis dog kun kan
have kendt Gengivelser eller maaske en Gentagelse, eftersom den
først i 1584, 100 Aar senere end Billedets Fremkomst, kom for
Dagens Lys. Men længere end til Stillingen strækker sig heller
ikke Ligheden mellem Antiken og Botticellis Venus med de låve
Skuldre, den forknytte Holdning og det stærkt indadvendte
Udtryk i hendes Ansigt, hvis Træk er saa ejendommelige for
Botticelli. Af de ganske faa Kvindetyper, som forekommer i hans
Kunst, er det denne, man møder oftest. Man finder den paa ny som
Venus i Billedet af Mars og Kærlighedsgudinden i Galleriet i London
og i den staaende nøgne Kvindeskikkelse i Galleriet i Berlin.
Sammesteds optræder hun som Marie med Barnet mellem Johannes
den Døber og Evangelisten Johannes, og som Madonna kan man
videre finde hende paa talrige Billeder i Italien, blot med smaa
Variationer fra Kunstnerens Side. Paa den ene af Freskerne i
Louvre har hun laant sine Træk til de tre Gratier, som sammen
med Venus bringer Giovanna Tornabuoni deres Hyldest, og ogsaa
paa den anden af Freskerne, der i Kvindeskikkelser symboliserer
Videnskaberne, minder et af Hovederne om den samme Model. I
Billedet „Foraaret", som nedenfor skal omtales nærmere, kommer
hun paa ny til Syne forklædt som Gratie; paa en herlig Tegning
i Uffizierne er hun Judith, der tankefuldt vender hjem med det
blodige Sværd i den ene Haand og Oliegrenen, Fredens Symbol,
i den anden. Ogsaa i „Calunnia" figurerer hun, og man finder
endelig i italienske og tyske Samlinger Brystbilleder af hende, snart
ganske ligefremme i Behandlingen og aabenbart mente som
Portræter (Berlinergalleriet, Pitti-Galleriet i Florens), snart saa
fantastiske i Udstyrelsen (Städelsche Institut i Frankfurt) at de kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
