Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874
Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
Man tager maaske næppe meget fejl i at tro, at det blandt
andet er mod disse Fresker i Sta Maria Novella, som Ghirlandajo
i Forening med sin Broder fuldendte 1490, at Savonarola har
vendt sig i sine berømte Fasteprædikener fra de paafølgende Aar.
Fra S. Marco-Klostret i Florens, som Fiesole, beruset af det
himmelske Lys, havde fyldt med Billeder af sin salige Fantasi,
udslyngede den store reaktionære Fanatiker sit Anatema mod Kunstens
Profanation af de hellige Æmner og Kunstens Fornedrelse ved
Dyrkelsen af Legemets Skønhed for Aandens. „I ofrer til Molok
og Djævlen", saaledes tordner han med Profetens Ord; „mine
Templer og mine Kirker har I overgivet til Molok. Hvilken
Vansæd hersker ikke i Florens. ... Det at smykke Kirker med Billeder
af Helgene, som ligner den første den bedste paa Gaden, er en
stor Uret og en svar Synd. . . . Tror I, Jomfru Maria kan have
været saaledes klædt, som I fremstiller hende? Jeg siger eder, at
hun som en fattig Kvinde gik omkring i den tarveligste Klædedragt,
at hun af Tugtighed næsten ganske tilslørede sit Aasyn. I giver
Jomfru Maria en Skøges Udseende. Se blot, hvor I drager det
guddommelige ned i Skarnet! — Og en anden Gang fortsætter
Savonarola: „Hvad skal jeg sige om eder. I kristne Malere, som
fører halvnøgne Figurer frem for vore Øjne? I, som ejer saadanne
Billeder, I tilintetgøre dem til Guds og den hellige Jomfrus Behag....
Ganske vist er Farve og Form og Forholdenes Harmoni en
virksom Bestanddel af Skønheden, men Skønhedens egenlige Væsen
kommer kun fra Guds Lys."
I nogle Aar syntes denne Munkedefinition af
Skønheds-begrebet at skulle blive livsfarlig for den hele Renæssancekultur.
Florens* første Kunstnere — derimellem della Robbia’rne, Fra
Bartolommeo, Lorenzo di Credi og Botticelli, hvilken sidste fra nu
af kun malede smægtende og sønderknuste Skikkelser uden Hensyn
til værdig Holdning og Plastik — sluttede sig med Begejstring til
Savonarola, og i Aaret 1497 kom det til en Demonstration, der
viste, hvilket mægtigt Indtryk Reformatoren havde gjort paa
Florens’ Befolkning, ikke mindst ved at forudsige en social og politisk
Fornedrelse som en sikker Følge af den kristelige
Sædeligheds-følelses Undergang. I Karnevalstiden forordnede Savonarola nemlig
en storartet Procession, som skulde bringe de saakaldte utugtige
og profane Billeder, Statuer og Bøger og kostbare Stoffer og alt,
hvad der ellers var af Luksus og unødvendigt jordisk Gods til
Piazza dei Signori. Her, hvor Savonarola Aaret efter selv fandt sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
