Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
880
Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
er bleven gusten og død. Og dog synes det, som om kun Brand
eller menneskelig Vold vilde kunne bringe dette Billeds Skønhed
til endelig Undergang. Det er, som maatte om Tusinder af Aar
den Sjæl, der har laant sin Ild til dette vidunderlige Kunstværk,
endnu lyse med sin stille Aandeflamme gennem det stedse tættere
Slør, som Tiden sænker over Mona Lisas dejlige Træk.
Hvem var hun, hvad var hun? En Florentiners, Francesco
del Giocondos Hustru og saare skøn, siger Vasari. Muligt var hun
ikke uden Hang til Tungsind, thi medens Lionardo malede hendes
Billed, sørgede han for at omgive hende med Sang og Spil »for
at undgaa det sørgmodige Udtryk, som Malerne ofte meddeler
deres Portræter.• I fire Aar arbejdede Lionardo paa dette Billed,
men Vasari vil vide, at han derefter „opgav det som ufuldendt".
Det er, hvad der kendes om Mona Lisa og hendes Portræts Historie.
Medens Tiden taler højt nok om andre Kvinder, der var
store ved Aand eller Skønhed, tier den saaledes omtrentlig ganske
om denne Kvinde, der dog maatte have været alle overlegne, hvis
Lionardos Portræt var det objektive Billed af hende. Under denne
Forudsætning: hvad kunde da mod Mona Lisa den navnkundige
Johanne af Aragonien have været værd, hun, hvem 300 Digtere
besang, hun, om hvem Niphus skrev sin begejstrede
Skønheds-traktat, men af hvem Rafael med Giulio Romanos Hjælp har
malet et Portræt, der, sammenlignet med Mona Lisas sibylliske
Skønhed, er Billedet af en blot og bar Paradekvinde.
Nej visselig: Lionardos Mona Lisa er andet og mere end
den objektive Sandhed, thi om hun havde været den, som hvilken
Lionardo har fremstillet hende, havde Renæssancen ikke glemt at
indtegne hende paa en fremtrædende Plads i sine vidtløftige
Annaler for kvindelig Berømmelse.
Ingensinde før eller siden saas i Kunsten saa mystisk en
Kvindeskikkelse som Mona Lisas. Ingen fravristede denne Sfinx
dens Gaade; ingen tolkede hendes Smil, der baade drager ved sit
smertelige Vemod og frastøder ved sin isnende Kulde; heller ingen
tolkede hendes Blik, som snart synes langt ude i en dunkel
vellystig Drøm. snart rettet gennemborende mod den nære Verden
og Virkelighed med kold og hjerteløs Kløgt. I en eneste Sum
synes denne Skikkelse sammenfatte alle de dybe Modsætninger i
Menneskenes Væsen; hun er som selve Sindbilledet paa baade godt
og ondt, og ind i Sjælen kaster hendes hemmelighedsfulde Udtryk
den selvsamme Uro, som Tanken om Tilværelsens Gaade tænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
