Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Bismarcks Alliance-Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
Bismarcks Alliance-Politik.
og hans Statsmandsvirksomhed, naar man ser paa den i de store
Træk, der dog kun til Slutning borger for en rigtig Opfattelse,
vil man se, at ogsaa Kritiken har sin Berettigelse, at Bismarck,
ikke i moralsk, men vel i historisk og ganske særlig i preussisk
Forstand, var en virkelig stor Statsmand — indtil ogsaa han fik
sin Dekadenceperiode. Der var en Tid i det unge tyske Riges
Historie, i hvilken Bismarck ikke længere var den „Historiker der
That", som Karl Wilhelm Nitzsch fejrede i Februar 1874 ved
Mommsen-„Kommersen", men en intrigant Statsmand, der ikke
ved Handling, men ved tvetydig Traktat-Politik søgte at forøge
det af ham skabte Rige og „dets Herlighed".
„Lad Tyskfand først komme i Sadlen, og man skal faa at
se, hvor det kan ride!" Hvis den gamle, verdenshistoriske Herre
paa Friedrichsruh vilde være ganske oprigtig — hvad han ganske
sikkert ikke vil — vilde den Mand, der ved Sadova „red Fuchsen
i tretten Timer i Sadlen uden Foder", næppe selv være fornøjet
med sit Ridt efter Frankfurtfreden, i det mindste ikke med det nu
af ham selv afslørede Ridt fra 1884 til 1890. I ethvert Tilfælde
maa Historikeren og Politikeren nu i en efter de Bismarck’ske
Afsløringer revideret Anmeldelse af denne Præstation have Lov til
at tage stærkt Forbehold mod det Bifald, som Samtiden ydede og
de Friedrichsruh’ske Klakører endnu yder dette Tandem-Ridt med
Austria og Russia samt det Crispiske Italia soitf1 Klown-Hingst.
Da jeg i 1894 i min Biografi af Alexander den tredje
(„Alexander III. og Nikolaus II.") skrev, at den nylig afdøde Gzar
ogsaa uden de bulgarske Papirer havde gode Grunde til at tro
paa den tyske Kanslers Tvetungethed, kendte jeg ikke den mest
afgørende af disse Grunde. Maaske burde jeg have kendt den.
Da Fyrst Bismarck Lørdag den 24. Oktober gennem
„Hamburger-Nachrichten" meddelte sin Samtid, at hans saa meget omtalte
tostrengede Politik havde bestaaet i en tysk-russisk Traktat, der
forpligtede Rusland til Neutralitet, hvis Frankrig angreb det tyske
Rige, og paalagde Tyskland en lignende Forpligtelse overfor
Rusland, hvis denne Magt „uprovoceret" blev angreben af
Østerrig-Ungarn, blev der voldsomt Røre i alle Europas politiske og
politiserende Krese. Tirsdag den 27. Oktober stemplede selve den
tyske Regering den hamburg-friedrichruhske Afsløring som
For-raadelse af „diplomatiske Begivenheder, der ifølge deres Natur hører
til de strengeste Statshemmeligheder, som det er en international
Pligt, hvis Krænkelse kunde skade vigtige Statsinteresser, at bevare.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
