- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
888

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Bismarcks Alliance-Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

888

Bismarcks Alliance-Politik.

vember 1884 aabnedes i Berlin den store Afrika-Konference, som
Fyrst Bismarck ved Ferrys Hjælp, men mod den engelske Regerings
Ønske, havde sammenkaldt for, paa den ny Kolonimagt
Tysklands Vegne, at ordne Delingen af det mørke Fastland o: hindre
England i at høste for store Fordele af Delingen. Den gamle
Kejser Wilhelm, hvis Udtalelser selvfølgelig var affattede af hans
Kansler, fremhævede, at Konferencen var sammenkaldt „i
Forstaaelse med den franske Regering." Denne Udtalelse fremkom,
efter at den franske Gesandt, Baron Courcel, den 26.-28. August
havde været Bismarcks Gæst paa Varzin, og efter at den tyske
Kansler derefter i en Depeche til ham den 13. September havde
erklæret, at Tyskland ikke vilde hævde afrikanske Anneksioner,
der ikke var forenelige med Frankrigs Rettigheder og Politik.

„Vedkommende Regeringers Beredvillighed til at efterkomme
Indbydelsen," erklærede Kejser Wilhelm I. i Anledning af
Afrika-Konferencen, „er et Bevis paa det venskabelige Sindelag og den
Tillid, af hvilken alle Udlandets Stater er opfyldte overfor
Tyskland. Grundlaget for denne Velvilje er den Kendsgerning, at de
krigerske Sejre, som Gud har forundt Os, ikke forleder Os til at
søge Folkeslagenes Lykke ad anden Vej end ved at pleje Freden
og dens Velgerninger." De samme Forsikringer om Tysklands
Fredskærlighed har Bismarck ofte gentaget; han har hævdet, at
den Omstændighed, at Tyskland følte sig sikker paa Sejren, ikke
var tilstrækkelig Grund for det til at begynde en Krig, selv om
den syntes uundgaaelig. Ingen ved bedre end vi Danske, at det
var hyklerske Ord, bag hvilke der laa Handlinger, som førte
et ganske andet Sprog, og det varede længe, før Verden lod sig
bevæge til at tro paa Otto v. Bismarcks ny Rolle som Fredsfyrste.
Det har dog nu allerede længe været klart, at han ogsaa her mente,
hvad han sagde, selv om man ikke skal tro paa hans Motivering.

Fyrst Bismarck var, dels fordi han ikke undte de tyske
Generaler ny Laurbær men vilde afgøre alt selv, altsaa ad
diplomatisk Vej, dels fordi han ikke vilde sætte sine Laurbær paa Spil
i en ny Kamp, der efter al Sandsynlighed vilde have antaget
endnu langt større og frygteligere Dimensioner, end Felttogene i
1866 og 1870—71, virkelig for Alvor blevet Fredsfyrste — for
Tysklands Vedkommende. Han vilde nok spille England og
Frankrig, Østerrig og Rusland ud mod hinanden; men han vilde
ikke vove Tysklands og sin egen Trøje, og derfor sikrede han
sig „Rygdækning" hos Rusland mod et fransk Angreb og søgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free