- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
890

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Bismarcks Alliance-Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

890

Bismarcks Alliance-Politik.

han ikke en Gang mere kan give det. Vigtige Beslutninger er
ofte Resultatet af pludselige Indskydelser, og mange skuffer sig selv
først halvt, senere fuldstændig ubevidst ved at underlægge deres
Handlinger Beregninger og Bevæggrunde, der maaske kunde have
været rigtige, men i Virkeligheden kun spiller en Rolle i
vedkommendes Tilrettelægning af sin egen Opfattelse. Del kan være
Genialitet, og man kan overfor en Bismarck være tilbøjelig til at
tro paa. at hans Assurance-Politik af Marts 1884 beroede paa en
saadan Indskydelse, paa en pludselig Frygt, der greb ham for de
ved Sadova overvundnes ulmende Had. Men Bismarck var en
alt for fremragende Statsmand til at gennemføre en saadan
Inspiration uden alsidig Overvejelse. Man maa altsaa, selv om man
kan tro. at hans „Rygdæknings "-Alliance af 1884 var fremkaldt
ved en pludselig Inspiration, søge at finde de Grunde, der bevægede
ham til netop den Gang, da Triplealliancen stod i sin Ungdoms
fulde Kraft — det var kun halvandel Aar, siden Italien havde
sluttet sig til Centralmagternes Alliance — at slaa ind paa en
Politik, der hvilede paa ganske andre Forudsætninger end denne
Alliance og Traktaten af 7. Oktober 1879. Man maa efter de
Beviser, som „den store Hader- har givet paa den Rolle. Rancune
spiller i hans Handlinger, soge ogsaa efter mulige Bevæggrunde af
den Art til hans Alliancepolitik.

Der er mange Momenter, som bevæger mig til at tro, at
Fyrst Bismarcks Politik i 1879 som i 1884 har sit Udspring fra
de Tanker, som stormede ind paa ham i den historiske Nat, da
han under Berlin-Konferencen sendte sin Søn, Grev Herbert, til
Grev Andrassy og opfordrede den østerrigske Kansler til at lade
sin Fordring om Bosniens og Herzegovinas Anneksion falde af
Hensyn til Rusland. Da Grev Herbert vendte tilbage med den
Besked, at Østerrig og Rusland allerede længe havde været enige
om den Sag, er det maaske gaaet den tyske Kansler, som det
nu er gaaet saa mange østerrigsk-ungarske Politikere overfor
Bismarcks positive Meddelelse om. at han samtidig med
Triplealliancen havde sin egen lille Alliance med Rusland: Han har
pludselig med den Skræk, der griber selv de tapreste og griber
netop dem, naar Faren er overstaaet, set, at han var bleven
narret, og at han havde været nær ved at blive løftet af Sadlen
af, hvad han sikkert kaldte „minderwerthige" Statsmænd.

Bismarck kendte Reichstadt-Forhandlingerne, og han vidste,
at Rusland og Østerrig-Ungarn uden Hensyn til Trekejserforstaaelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free