Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Bismarcks Alliance-Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
892
Bismarcks Alliance-Politik.
Fyrst Gortshakofs Indflydelse opstaaede Misstemning
er ikke gaaet i Arv til Kejser Alexander III."
Man har hidtil næppe lagt tilstrækkelig Vægt paa Forholdet
mellem Bismarck og Alexander II. og den Indflydelse, som det
har kunnet øve paa den tyske Jærnkanslers Politik.
Alexander II. lod sin Politik lede af Gortshakof, og Kejseren
og hans Kansler standsede i 1875 Bismarcks Forsøg paa at
fremtvinge Frankrigs Afvæbning, der efter al Sandsynlighed vilde have
tvunget Frankrig til en ny fortvivlet Kamp. Bismarck sagde i
sin Tale den 6. Februar 1888: „Striden om Instruktioner, som
vi havde givet eller ikke givet vore Befuldmægtigede ved
Forhandlingerne i Syden, voksede til Trusler, til fuldstændige Krigstrusler
fra den mest kompetente Side," og den af Bismarck inspirerede
Historiker, Dr. Hans Blum har oplyst, at denne Udtalelse sigtede
til Alexander II.’s Fordringer til Tyskland overfor
Novibazar-Kommissionens Forhandlinger. Bismarck har nu selv i sine sidste
Afsløringer meddelt, at Alexander II. — der som tidligere bekendt,
bittert havde beklaget sig til Kejser Wilhelm I. over, at Bismarck
ikke havde holdt sine Løfter til Rusland — havde forlangt
Tysklands velvillige Neutralitet overfor et russisk Angreb paa Østerrig,
og havde faaet Afslag.
Det fremgaar af alle disse Momenter, at der maatte bestaa
et spændt Forhold mellem Bismarck og Kejser Alexander II. i
dennes sidste Regeringsaar. Det fremgaar af Traktaten af 1884,
at Bismarck har ment, at han under Alezander III. atter kunde
knytte den brudte Forbindelse med Rusland, og at dette virkelig
lykkedes ham. Bismarck har næppe opfattet Alexander III. rigtig.
Man forstaar nu den Interesse, som den russiske Hersker i 1889
viste for Bismarck og hans Forbliven som Rigskansler; derpaa
beroede Sikkerheden for Traktaten af 1884, som Alexander III.
endnu ikke mente at burde opgive. Man forstaar nu ogsaa
Alexander III.’s dybe Mistillid til den tyske Kansler, i hvis
samvittighedslette Politik den russiske Hersker havde faaet et saa dybt
Indblik ved Traktaten af 1884, som Alexander III. ingen Grund
havde til at afvise og i høj Grad maatte ønske, men som
Bismarck savnede enhver moralsk Ret til at afslutte. Man forstaar
nu ogsaa, hvorfor Bismarck gjorde sig saa stor Ulejlighed for at
overbevise den russiske Kejser om, at de bulgarske Papirer var
uægte, og hvorfor dette Forsøg i det mindste halvt mislykkedes
for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
