- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
897

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Filologisk Litteraturforskning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Filologisk Litteraturforskning. 897

Livsomstændigheder eller tænker sig ind i, hvordan det rimeligvis
har set ud. Og naar nu derefter igen Digtningen gennemgaas
Linie for Linie, skimtes overalt Livets Virkeligheder igennem den
digteriske Oversættelse, og den lader sig nemt oversætte tilbage i
Virkeligheden. Det er ikke saa meget selve „Guldhornene" som den
øvrige Oehlenschlågerske Ungdomsdigtning, man saaledes finder
„Nøgler" til. 1 Gulnares Skikkelse og endnu mere i Morgianes
titter uafladelig Christiane igennem; Vaulundurs Trængselstid er en
poetisk Oversættelse af Digterens Forlovelse, „ligesom sikkert
Beretningen om den kunstfærdige Smed har skullet tiltale de
nævenyttige Hegeres borgerlige Dygtighed"; i „Hakon Jarl" er „Olafs
Længsel efter Norge Steffens’ Længsel; hans Bøn, før han skrider
til Værket, er Steffens’ Bøn til Erkendelsens Gud, før han gik til
sin første Forelæsning, Kimen til hans Kristendom". Saaledes er
Digterens Værk uafladelig et Tegnsprog, hvori han skalkagtig
forstikker Virkeligheder, eller hans Fantasis indbildte Nyskabninger er
uafbrudt kun Gengangere fra hans Oplevelser. Hvilken
allestedsnærværende Omtanke for hele Milieuet og hvilken sjælfuld
Indlevelse i alle Digterens Livsvilkaar der udfordres for saaledes at
trække Virkelighedens Linier op imellem og igennem Digtet§ Tekst,
det siger sig selv, og ligesaa, hvilke interessante Afsløringer af
Erindringens og Fantasiens Psykologi der kan flyde heraf.

Imidlertid: ogsaa her er der et „Men" ved Metoden. Det
hjælper forbausende til at finde „Katten" paa Billedet, naar man
ved, den skal være der, man finder da tit endog 5 for én. Man
presser grumme let mere Biografi ud af et Digt, end der er i det,
og hele denne „Læsen mellem Linierne" giver i alt Fald fuldt saa
tit kun pikante Muligheder som egenlig interessante Rimeligheder.
Og den forudsætter egenlig, at den digteriske Frembringelse i de
virkelig store skabende Aander er en lige saa ligefrem og
usammensat Sag, som naar vore Dages Reporterforfattere „digter". Enkelte
raa og ufordøjede Brokker kan naturligvis altid løbe med over i
Teksten; men det, der er mest værd i Poesi, er i Reglen en
Sammensmeltning af uendelig mange Virkelighedselementer, og det
lader sig derfor heller ikke gøres om igen til Virkelighed; vi kender
maaske tilfældig nogle af Elementerne igen, men kan sige os selv,
at der har været adskilligt andet i Støbeskeen, som vi ikke kender.

Dette er jo overhovedet Faren ved al Nutidens Trang til
„eksakt" at indsætte i Historievidenskaberne nøjagtige Bestemmelser
i Stedet for vage Almindeligheder. Man bliver let saa grumme

Tilskueren. 1896. 58

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free