- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
904

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

904

Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 904

retten gennemførte Stænderprincip, sin indskrænkede Ejendom, og
sine familieretlige Grundsætninger: Formuefællesskab mellem
Ægtefællerne og Konens Underorden under Manden. Nogen
fyldestgørende Begrundelse af Receptionen har den tyske Videnskab
heller ikke formaaet at give, og kun saa meget staar fast, at den ikke
blev gennemført ved en Lov men ad sædvanemæssig Vej og var
fuldbyrdet i det 16de Aarhundrede. Det er utvivlsomt, at Tanken
om det tyske Rige som det romerskes Arvtager, de tyske Kejseres
Drøm om den romerske Kejserkrone har øvet sin Indflydelse paa
Receptionen, men ifølge sit Væsen maa den dog navnlig betragtes
som et stort historisk Eksempel paa en finere Kulturs Sejr over
en grovere. Den tyske Privatret var beregnet paa et agerdyrkende
Folk, medens den romerske Ret, særlig dens Obligationsret,
Romerrettens finest udførte Parti, var et Produkt af en rig Civilisation.
Saa snart da det tyske Rige gennem Udvikling af et Byliv og
Opblomstring af de hertil knyttede Erhverv, Handel og Industri, begyndte
at civiliseres, fortrængte den romerske Obligationsret hurtigt den
utilstrækkelige tyske Bonderet. Endelig savnede Tyskland i
Middelalderen en Retsvidenskab. Dets Ret var paa middelalderlig Vis
bleven plejet af Folket selv, og en saadan Retspleje frembringer
ingen Videnskab. Da nu disse Domstole i Tyskland som andre
Steder gik deres Opløsning i Møde og erstattedes af fagmæssigt
uddannede Domstole, maatte den nyskabte Dommerstand søge sin
videnskabelige Uddannelse udenfor Tyskland. Til Italien drog da
Strømmen af de tyske Jurister; her blomstrede i Bologna en
Rets-skole for Romerretsstudiet, og det var her hos denne Skoles
Lærere, Glossatorerne, at de tyske Jurister lærte den dybe
Ærefrygt for den romerske Ret og deres Foragt for den hjemlige, for
hvilken Bologneser-Skolen kun havde en hel Remse af Skældsord
tilovers: jus barbarum, jus asininum, fax non lex etc.

Snart beherskede derfor den italienske Retsvidenskab ganske
den tyske Privatret og udslettede dens nationale Præg. I
Retsplejen blev Kampen mellem de lærde og læge Dommere staaende
i længere Tid, men efter at den i det 16de Aarhundrede var endt
med de førstes absolute Sejr, var Receptionen af den romerske Ret
en Kendsgerning.

Hermed var den første Modsætning i den tyske Retsudvikling
given: Modsætningen mellem fremmed og national Ret.

Denne Modsætning omformedes efterhaanden til den
Modsætning, der har spillet den vigtigste Rolle i den tyske Pri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free