Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
908
Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 908
vigny som Bevis paa sin Paastands Rigtighed pegede paa Code
civil og den preussiske Landret, leverede han selv Beviset for, al
den historiske Skoles „romantiske" Idé ender i en
Lovgivningspolitik. der forkaster enhver Reform.
Men Kodifikationstanken, der udsprang af praktiske Motiver
og havde et praktisk Formaal, lod sig i Længden ikke holde nede
af rent teoretiske Grunde. Efter at have overstaaet den politiske
Reaktionstid, viklede den sig ud af den teoretiske Strid og gjorde
sig paany og stærkere gældende som en praktisk Trang. Da saa
endelig det tyske Kejserriges Oprettelse skabte Midlet til Opgavens
Løsning og dennes nationale og politiske Betydning samtidig
yderligere traadte i Forgrunden, var det rette Øjeblik kommet.
IV.
Ifølge det nordtyske Forbunds Forfatning af 1867 udstrakte
Forbundets Lovgivningsmagt sig ikke til hele den borgerlige
Lovgivning. en Indskrænkning, der ogsaa i Rigsforfatningen af 1871
bibeholdtes i Rigslovgivningens Kompetence. Til en Begyndelse
saa det derfor ud. som om den ulykkelige Lovbog, der engang
havde siddet fast i Teoriernes Spind, nu skulde afgive en
Kampplads for Striden om Forbundsstaternes og Rigets
Lovgivningskompetence. Men denne Gang blev Kampen kort; overfor den
nationale „Rigstanke" maatte Forbundsraadet hurtigt give efter, og
allerede den 20. December 1873 udkom en Lov. der udvidede
Rigsregeringens Kompetence til Lovgivning over hele den
borgerlige Ret.
Herefter gik det Slag i Slag. Det fø.lgende Aar nedsattes
en Forkommission, bestaaende af 5 Jurister, med det Hverv at
afgive cn Betænkning over Plan og Metode for Lovbogens
Udarbejdelse, og allerede efter en Maaneds Forløb forelaa denne
Betænkning. Derefter udnævnte Forbundsraadet i Juli 1874 den
egenlige Kommission, der skulde udarbejde Udkastet til Lovbogen.
Denne Hovedkommission var ogsaa udelukkende sammensat af
Jurister — Tallet var 11 —, og da det var et Hovedprincip i
Arbejdsplanen, at Lovbogen skulde bygges over de Regler, der
indeholdtes i de hidtil gældende civilretlige Systemer, saaledes at
en Forsoning af disse saa vidt muligt skulde ske, var
Kommissionen sammensat saaledes, at de 4 større Retsomraader var
repræsenterede efler deres Størrelser: gemeines Recht af 5 Med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
