Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
913
hvor Teknikens Konsekvens førte til Regler, der stred mod Livets
praktiske Krav.
Men heraf følger ogsaa, at vil man kende Lovbogens Teknik
og forstaa Betydningen af det lovgivningstekniske Spørgsmaal, er
det nødvendigt at fæste Opmærksomheden mere paa det første
Udkast end paa selve Lovbogen. I teknisk Henseende frembyder
Lovbogen liden Interesse og betegner kun Halvhed og Tilsløren.
Des lærerigere er det første Udkast med sin organiske, helstøbte
Karakter; man faar først ret Øjet op for den rigtige Lovteknik,
naar man her har haft Lejlighed til at se dens Modsætning i sin
grelleste Skikkelse. —
Som de andre Aandsvidenskaber har ogsaa Retsvidenskaben
sin spekulative og sin realistiske Retning. Den første anlægger
paa Retsstoffet en ren logisk eller formalistisk-dialektisk Metode.
Den opererer med en Konstruktion, der henfører
Retsforholdene under visse Retsbegreber, for at forklare dem i deres
systematiske Sammenhæng. Og Retsbegreberne dannes vel at
mærke ikke efter Hensynet til Retslivets praktiske Former og
Stof, men deduceres paa dogmatisk-apriorisk Vis. Det er denne
Retning, Ihering har kaldt Begriffsjurisprudenz, og som
han i sit straalende vittige Værk „Scherz und Ernst in der
Juris-prudenz" har gjort til Genstand for en blodig Persiflage, inspireret
af en lidenskabelig Alvor, men formet i en Række lystige Indfald,
blandt hvilke Fantasibilledet „Im juristischen Begriffshimmel" blot
ved Navnet kan give en Forestilling om Karakteren af hans Polemik.
Uddannet af de romerske Jurister og ved Receptionen overført til
Tyskland, har denne Retning i lange Tider været dominerende i
Tysklands Retsvidenskab, og det er først i den nyeste Tid, at den
Grundidé, der var nedlagt i Benthams Lære og i den engelske
Utilitarisme, trængte ind i den Videnskab, hvor Hensynet til den
praktiske Nytte og Hensigtsmæssighed skulde synes at være født
til at herske. Det er først med Iherings berømte Skrift: Zweck
im Recht med sit Motto: Øjemedet er Skaberen af den hele
Ret, at den realistiske Retning bryder igennem og opstiller en ny
Metode, der ikke søger at skabe logisk Harmoni i Retten, men at
tilpasse den efter Livets Trang, ikke sætter Retten som sit eget
Maal, men som Middel for et andet Formaal. Med denne Teori
som Udgangspunkt har der under Navn af den sociologiske
dannet sig en ny Skole i Retsvidenskaben.
Tilskueren 1896. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
