Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
915
tionens Synspunkt er det afgørende, ogsaa skal træde skarpest frem
i Udtrykket, maa dette omdannes til en tilsvarende sproglig
Konstruktion. Da nu som bekendt det tyske Sprog allerede fra
Naturens Haand ved sin Ordstilling og sine Participier i
Sammenligning med andre Sprog er skruet og ligesom maa pakkes ud fra
Midten af, bliver det specielle Jurist-Tysk en sproglig Konstruktion
i 2den Potens, der saa at sige trænger til en Oversættelse for at
forstaas af en Lægmand. Den Del af den tyske Befolkning, der
stod under „gemeines Recht", og som havde glædet sig til endelig
at faa en „volkstümlich" Ret, har derfor lidt en Skuffelse, og for
de andre Landsdeles Befolkning er Lovbogen i denne Henseende
et Tilbageskridt. Og hvor betegnende er ikke det Forsvar, der
føres herfor! Disse ældre Lovbøger, siger man, kunde affattes paa
en mere folkelig Maade, end det lader sig forene med Fremskridtet
i Nutidens Retsvidenskab. Som om ikke Lovgivningens Teknik
var en selvstændig fra Videnskabens forskellig, hvor Fremskridtet
netop maatte bestaa i en Udvikling af Formens Simpelhed.
En meget ’fremtrædende Ejendommelighed, som denne Teknik
fører med sig, er den, at hvert enkelt Parti af Lovbogen faar
Skikkelse af en omvendt Pyramide. Hvert Kapitel begynder med
at give en ganske abstrakt Regel, for saa efterhaanden som
Paragrafferne skrider frem i Emnet, at spidse sig til i mere og mere
specielle Regler. Hvilken Absurditet, der kan resultere af denne Metode,
vil følgende fra det oprindelige Udkast hentede Eksempel vise:
„Die elterliche Gewalt" tilkommer efter Udkastet Faderen og efter
hans Død Moderen. Med denne almindelige Regel indledes
vedkommende Kapitel. Den næste Bestemmelse tillægger saa ganske
in abstracto den „Elterntheil" — paa Dansk „Forældrer" — der er
„Inhaber der elterlichen Gewalt", Retten og Pligten til at sørge
for Barnet. Paa dette Stadium af Ens Granskning i Lovbogen
erfarer man altsaa, at Moderen, saa længe Faderen lever, ikke har
nogen Ret og Pligt til at sørge for sit Barn. Først naar man er
kommen nogle Paragraffer længere frem og ind i Emnets mere
specielle Regler, træffer man paa Moderens Ret og Pligt til at
sørge for Barnet, der altsaa systematisk maa betragtes som et
specielt Fænomen og stilles paa Undtagelsens Plads. Enhver Fader
og Moder maa jo opgive Ævred overfor en saadan Fremstilling.
En endnu grovere Bagvendthed træffer man i Udkastets
Fremstilling af de familieretlige Underholdsforpligtelser. Enhver
Lovgiver med den ringeste Sans for praktisk Form vilde naturligvis
59*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
