- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

910

Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 916

her begynde med Regler om Forældres Underholdspligt overfor
deres Børn, fordi dette Tilfælde danner det uhyre Flertal af alle
Underholdsforpligtelser, i Forhold til hvilket de andre Tilfælde er
Sjældenheder. Men paa ægte Lærebogsmaner konstruerer Udkastet
først en abstrakt, alle Tilfælde omfattende Underholdsforpligtelse,
om hvilken der gives den Regel, at .Underholdet ydes ved
Betaling af en Livrente", hvorimod det først senere og som en
Undtagelse tilføjes, at „den forpligtede, der har Opdragelsesret overfor
den berettigede", selv kan bestemme, i hvilken Form Underholdet
skal ydes.

At Ihering virkelig havde Ret i, at denne Metode fører ud
i den rene Matematik, faar man alene paa ydre Vis Bevis for,
naar Ens Øje falder paa en Paragraf som denne (i Udkastet): „Auf
eine letztwillige Auflage finden die Vorschriften des § 1777 Satz
1, 3, der §§ 1842, 1843, 1847, 1853. 1862, 1863, des § 1876 Abs.
1, und des § 1877 entsprechende Anwendung," en Formel, der
nærmest ser ud, som var den tagen fra en Logaritmetabel. Her
har man i Virkeligheden Tekniken i sin Renkultur. Efter at gennem
de abstrakte Sætninger i Afsnittenes Begyndelse Begreberne er
konstruerede, har man de Elementer, hvoraf de specielle Regler
kan udregnes som i en Ligning med én ubekendt.

Rækkevidden af Tekniken er imidlertid endnu større. Den
strækker ogsaa sine magre Arme ind i Indholdet af Reglerne.
Lad en vis Regel i nok saa høj Grad være fordret af praktiske
Grunde, saafremt den bryder Systemet, maa den afvises, den lader
sig ikke konstruere, den er „begrebsstridig"!

Jeg nævner blot et enkelt Eksempel, men rigtignok et
Tilfælde, der angaar et saa praktisk Forhold og havde en saa
udæskende Karakter, at det straks naaede til det store Publikums
Bevidsthed som en truende Fare. Det er Lejeforholdet.

I den juridiske Teori gøres der en Hovedsondring mellem
Raadighedsrettigheder og Fordringsrettigheder. Sondringen er ikke
motiveret ved en Forskel i de økonomiske Interesser, disse
Rettigheder tjener, da de kan være ens for begge, men den har
derimod til Grundlag det Maal af Herredømme, der tilkommer den
berettigede over Genstanden for hans Ret: Raadighedsrettigheder
gælder overfor enhver tredje Person, Fordringsrettigheder derimod
kun overfor den bestemte Person, der har forpligtet sig. Den, der
har en Raadighedsret over en Genstand, har altsaa en tryggere
økonomisk Position end.den, der kun har en Fordringsret mod en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free