Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
917
bestemt Person paa, at han skal lade ham raade over Genstanden,
og det har derfor den største praktiske Betydning for Lejeren, om
hans Retsforhold behandles som en Raadighedsret eller en
For-dringsret; i første Fald anfægtes hans Ret ikke af Husets
Afhændelse („Kauf bricht nicht Miethe"), medens den i sidste Fald
ikke behøver at respekteres af Køberen („Kauf bricht Miethe").
Det kræver intet nærmere Bevis, at den første Regel er
nødvendig i det praktiske Liv, da Lejere ellers bestandig staar
med det ene Ben paa Gaden som Vagabonder.
En Lovgiver skulde derfor synes intet Valg at have. Men o
ve! Lejeretten lader sig begrebsmæssig ifølge en
dogmatisk-apri-orisk Deduktion ikke konstruere som Raadighedsret. Og
Tysklands hele offenlige Mening maatte kaste sig paa Knæ for den
ubønhørlige Doktrin og bede om Naade — først saa lod den sig
formilde.
Saaledes er i den tyske Lovbog mange af Doktrinens vilde
Skud blevne kappede, men alligevel: den er ikke skabt af Livet,
men at Systemet. Man har bebrejdet de ældre Lovbøger den
konkrete Kasuistik, hvormed de søgte at gøre Lovens Tanker tydelige
gennem Eksempler. Men denne Lovbogs endnu værre Fejl er —
som Kritikens Mester, G i erke har sagt — den abstrakte
Kasuistik, hvormed den ordner Livets Forhold i døde Rubrikker, der
lukker af for Retslivets videre Udvikling.
VI.
Saasnart det politiske Spørgsmaal ikke indsnævres til at
være identisk med det konstitutionelle, men i sig optager det større
sociale Spørgsmaal, der dog er det konstitutionelles reelle Indhold,
aabner der sig for den borgerlige Lovgivning en vid politisk
Horisont, i hvis Fjernhed ikke blot den store Modsætning mellem
Privatejendomsrettens og Socialismens System dæmrer, men hvor paa
nært Hold mange af Privatrettens Regler antager en socialpolitisk
Karakter.
For den romerske Privatret var den Tanke tremmed, at
Privatretten havde en social Opgave. Med streng Konsekvens
gennemførte den Sondringen mellem Privatretten og den offenlige
Ret, jus, qvod ad singulorum utilitatem spectat, og
publicum jus, qvod ad statum rei Romanæ spectat, to
RetSSfærer, hvor Individet herskede suverænt i den ene, Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
