Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910
Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 918
magten i den anden. Den romerske Privatret hvilede altsaa paa
den rene Individualisme.
Middelalderen stod paa dette som paa saa mange andre
Omraader som den fuldstændige Modsætning til den antike Kultur.
Den kendte kun én, altbeherskende Ret, der gjaldt saavel for det
til Medlem af en Korporation reducerede Individ som for den i
utallige Korporationer opløste Ståt. Den private Ret gik op i
denne Enhed som en ufri, men social Ret, og den offenlige Ret
blev ikke længer Vilkaar men Ret: Suveræniteten i begge Riger
var omstyrtet.
Den moderne Tid genindsatte atter Individet og Staten paa
deres Troner. Statens Suverænitet brød igennem i det 17de
Aarhundrede, medens Individets Emancipation først var det 18de
Aarhundredes Sag. Under denne Frigørelsesproces spillede den antike
Kultur en betydelig Rolle, og blandt det 18de Aarhundredes mange
abstrakte Teorier var ogsaa den romerske Rets Tanke om den
gennemførte Individualisme i Privatretten en af de ledende.
Efter at det voldsomme Brud mellem Individet og
Statsmagten havde gennemgaaet Revolutionernes Kriser, er
Modsætningen mellem Individualismen og den sociale Betragtning bleven
spændt til det yderste, men samtidig har paa opportunistisk Vis
den sociale Tanke gjort sig gældende i Privatretten.
Dette er ogsaa kommet meget tydeligt frem i Diskussionen
om den borgerlige Lovbog, og Spørgsmaalet, om Lovbogen
indeholdt social Ret. har været et af „Entwurflitteraturens"
Hoved-æmner. Romerretligt paavirket som det første Udkast var. havde
det ganske manglet Evnen til at optage det sociale Spørgsmaal i
sine juridisk - logiske Skemaer, hvis romerretlige Systematik vilde
være kommen i Ulave under denne Indflydelse. Men Kritiken bar
den sociale Tendens ind i Lovbogen, og paa mange af dens Blade
vil man nu finde en Bestræbelse for at beskytte den økonomisk
svage mod den økonomisk stærke og træffe Regler af afgjort
social Farve. Ser man paa Tendensen, maa Lovbogen kaldes
demokratisk, — saa demokratisk, at den for en udpræget
aristokratisk Individualisme vil staa som en Afgrøde af Tidens
nivellerende Aand.
Straks i Besiddelsesretten, der danner Indledningen til
Tingsretten — Lovbogens 3dje Bog —, ligger Spørgsmaalet:
individualistisk — social skjult i det rent juridiske Spørgsmaal, om kun
den, der som Ejer besidder en Genstand eller ogsaa den, der’blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
