Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
923
af de gamle Love, liar man overfor Nutidens en ubehagelig
Fornemmelse af Fabriksarbejde.
Kun Familieretten staar i en saa umiddelbar
Forbindelse med Kulturtilstanden i et Folk, at man maa søge til den
for at kunne stikke Fingeren i Jorden og erfare, paa hvad Grund
man træder. Familieretten indeholder fremfor nogen anden Del
af Privatretten historisk Ret. 1 den mærker man Sædvaneretten
levende, efter at den paa andre Omraader af Privatretten for
længst er afdød. I vor egen Familieret har saaledes en betydelig
Del af Skilsmisseretten udviklet sig som Sædvaneret gennem
Bevillingspraksis ; Tidens Aand har udslukket Livet i adskillige gamle
Lovbud, saa at de er blevne staaende som tomme Formaliteter,
og Tidens Aand har uden Lovgivningens Brug kaldt helt ny
Retsforhold til Live, som f. Eks. Særeje mellem Ægtefæller. Omvendt
viser et Forhold som det, at den kirkelige Vielse, trods Loven om
det borgerlige Ægteskab, har holdt sig saa at sige som obligatorisk
ogsaa for Personer, der ikke tilhører Kirken, hvor afmægtig
Lovgivningen preller af paa den almindelige Opinion.
Paa dette sidste Punkt har den tyske Lovbog en Fortjeneste.
Den holder fast ved det oligatoriske borgerlige Ægteskab. Dog
dette betyder i Tyskland ingenlunde, at en fritænkersk Opinion har
tilkastet Kirken Handsken; det er snarere at anse som et Bolværk,
bygget af det borgerlige Samfund til Selvforsvar mod „ecclesia
mi-litans". Den nærmere Formulering af Reglerne viser tilfulde, at
der bagved dem ikke staar nogen aarvaagen Bestræbelse for at
udløse Familielivet af Kirkens Magt, men at Tendensen tværtimod
har været, at dele Ægteskabet mellem Ståt og Kirke efter
Principet „mellem Brødre", saa at den ene ikke gaar den anden i
Næringen.
Der ligger allerede en tydelig Anerkendelse af Kirkens
Forhold til Ægteskabet deri, at Lovbogen ikke opstiller sine Regler
for „Ægteskabet", men kun for det borgerlige Ægteskab;
bür-gerliche Ehe staar der med en tydelig Tendens som Overskrift
over Indgangen til Afsnittet om Ægteskabet, og ved Udgangen af
Afsnittet tager Lovbogen Afsked med Ægtefællerne med disse Ord:
„De kirkelige Forpligtelser ined Hensyn til Ægteskabet bliver ikke
berørte af dette Afsnits Forskrifter". Man har kaldt denne
Paragraf en „harmløs Arabesk", men er det ikke snarere, som saa
man den civile Øvrighed ved Udgangen fra Raadhuset stikke
Ægtefællerne en Anbefaling i Haanden om ikke at gaa Kirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
