- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
924

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

910

Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 924

Dør forbi. Ogsaa paa et andet Punkt har Lovbogen gjort Kirken
en Indrømmelse „Ægteskabet sluttes" — siger Lovbogen —

„derved, at de Forlovede for Øvrigheden____ erklærer at ville

indgaa Ægteskab med hinanden". Det er altsaa ved Parternes
Overenskomst, men ikke ved Øvrighedens Erklæring, at Ægteskabet
sluttes, medens det ved den kirkelige Vielse først er Præstens
hellige Handling, der slutter Ægteskabet. Ved denne Form
opnaar Kirken to Fordele, for det første, at den med en ren
Samvittighed kan skride til den kirkelige Vielse, da der fra Statens
Side ikke er foretaget nogen Akt, der præjudicerer denne, og
dernæst, at der for Ægtefællerne selv er en større Opfordring til at
søge kirkelig Vielse, da den verdslige Øvrighed ikke har foretaget
noget, der har Karakter af en egenlig Vielse.

Om selve Ægteskabet plejer man at sige, at det først
begynder at blive interessant for Juristerne, naar det har mistet sin
Interesse for Ægtefællerne. Man kan derfor ikke sige, at den
moderne Lovgivning nærer synderlig Tillid til Ægteskabet, naar man
ser, at den tyske Lovbog har behøvet ikke mindre end 200
Paragraffer til at ordne Ægtefællernes Formuesforhold. Det mærkes,
at man befinder sig paa en af mange Kampe oprevet Valplads,
naar man skrider gennem disse 200 Paragraffer, der er som et
Repertorium over alle de Ægteskabs-Problemer, Slutningen af vort
Aarhundrede har sat under Debat. Bestandig træffer man det
samme Billede: Manden og Konen staaende overfor hinanden hver
med sin Interesse, enten bevæbnede som to Modstandere eller som
to Interessenter i et Kompagniskab, forretningsmæssige „med
Kontobogen i Haanden".

Lovbogens Opfattelse er den saare skeptiske, at det ideale
Ægteskab, i hvilket Formuesfællesskab er den naturlige Ordning,
er en Undtagelse. Derfor opstiller den som den legale Ordning
det saakaldte „Verwaltungsgemeinschaft", det vil sige Særeje
forbundet med Mandens Dispositionsret og Brugsret over den i
Ægteskabet indbragte Formue og med en betinget Adgang til en
fuldstændig „Gütertrennung", hvorved den fælles Bestyrelse udelukkes.
Ved Ægtepagt kan Ægtefællerne derimod vælge en af følgende tre
Ordninger: 1. Fuldstændigt Formuesfællesskab. 2.
„Errungenschafls-gemeinschaft", hvorved ikke den indbragte, men kun den under
Ægteskabet erhvervede Formue bliver fælles. 3.
„Fahrnissgemein-schaft". hvorved ogsaa det indbragte Løsøre bliver fælles Formue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free