Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
925
Som Nabo til dette lange Kapitel følger saa et ganske kort,
der indeholder Lovbogens Skilsmisseret; det begynder saaledes:
„Die Ehe kann aus den in den §§ 1565 bis 1569 bestimmten
Gründen geschieden werden". 5 Paragraffer til Reglerne om
Skilsmisse — det betyder: det absolute Autoritetsprincip, Ægteskabet
for Samfundets Skyld, ikke for at realisere menneskelig Lykke!
Man faar en kraftig Advarsel om, hvor mange Muligheder for en
Reaktion, Tiden endnu rummer, naar man sammenligner denne
det 20de Aarhundredes klerikale Skilsmisseret med den langt friere,
der indeholdtes i den et Aarhundrede gamle preussiske Landret.
Og særlig vi Danske har Grund til Ængstelse. Vi er saa lykkelige
at have en forholdsvis fri og human Skilsmisseret, men den staar
paa svage Ben, fordi den kun støtter sig til en Bevillingspraksis.
Hvor let kan det da ikke ske, at den tyske Skilsmisseret vil friste vore
Lovgivere, som saa megen anden tysk Reaktion før har gjort det!
Principet i den tyske Lovbogs Skilsmisseret er dette: Ikke
fælles Overenskomst, men kun en Brøde fra den ene Ægtefælles
Side aabner Adgang til Skilsmisse. Og hvilken Brøde? Ja her
opstiller Lovbogen — efter først særlig at have nævnt Hor,
Efterstræbelse efter Livet og Rømning — følgende Monstrum af en
Lovregel: „En Ægtefælle kan forlange Skilsmisse, naar den anden
Ægtefælle ved grov Krænkelse af de ved Ægteskabet begrundede
Pligter eller ved æreløs og usædelig Adfærd har gjort sig skyldig
i en saa dyb Ødelæggelse af det ægteskabelige Forhold, at
Ægteskabets Fortsættelse ikke kan forlanges af Ægtefællen." Skilsmissen
opstilles altsaa ikke som en til visse faktiske Omstændigheder
knyttet Ret, men gøres afhængig af en psykologisk og etisk
Undersøgelse, hvis Udfald beror paa Dommerens vilkaarlige Skøn,
ja hans rent personlige Stemning overfor Ægteskabet. Selv den
mest ildestedte Ægtefælle vil under saadanne Vilkaar foretrække
at resignere fremfor at risikere ved et mislykket Skilsmisseforsøg
yderligere at forværre sin ægteskabelige Situation og uden
Resultat at udlevere sine ægteskabelige Intimiteter til en offenlig
retslig Undersøgelse.
Thi gennem Sætningen: „DieScheidung erfolgt durch Urtheil"
opstiller Lovbogen desuden Principet: Skilsmisse er Skandale! „Frem
for Skranken, som et Bytte for Skandalens Dæmoner!" lyder det
til Ægtefællerne, og enhver kan sige sig selv, at en saadan
Brutalitet i Fremgangsmaaden i Realiteten virker som en yderligere
Skilsmisseindskrænkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
