- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
927

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.

927

Den tyske Lovbog holder sig tæt op til den traditionelle
borgerlige Opinion. Kirken, der engang i dette Forhold var den
kvindelige Parts myndige Beskytter og betragtede Manden som den
brødefulde, har senere forstaaet at lempe sig efter Statens
Opfattelse og ser rolig til. Heller ikke mærker man i Lovbogens
Bestemmelser det mindste Spor af den moderne Tidsaands humane
Betragtning af dette Problem. Som en urokkelig Overlevering har
dette Retsforhold trodset alle Kritikens Angreb og afgiver et
prægnant Eksempel paa, hvor umaadeligt længe Kulturfremskridtet er
om at paavirke den borgerlige Lovgivning. Efter den tyske Lovbog
har det uægte Barn ingen Fader, men kun en
„underholdsfor-pligtet", og det er ikke Faderens, men Moderens Kaar, der
bestemmer Størrelsen af Underholdet. Dette er dog et Fremskridt
fremfor de Lovgivninger, der som den danske kun paalægger
Faderen at udrede Halvdelen af Underholdet, og i alle Tilfælde
indskrænker dettes Størrelse til det nødtørftige, men et
Tilbageskridt i Forhold til den preussiske Landrets Regel, at Underholdet
skulde svare til det, Børn af Bondestanden eller den jævne
Borgerstand nyder. Tillige indeholder Lovbogen den urimelige
Bestemmelse, at Barnet hvis Moderen har haft Samleje med flere Mænd,
mister ethvert Krav paa Underhold. Psykologisk er denne
Fordring paa Kvindens Troskab under Omstændigheder, hvor den
virksomste Drivfjeder til Troskab, nemlig Udsigten til Ægteskab,
mangler, aldeles uberettiget; juridisk har Loven med Hensyn til
Børn, fødte i Ægteskab, draget en anden Konsekvens af Paternitetens
Usikkerhed, og moralsk maa det da anses som en større Ulykke,
at et Barn prisgives til Undergang, end at en Mand skal
underholde det Barn, hvis Fader han i hvert Fald kan være.

VIII.

Lovbøger er som andre Aandsprodukter historiske
Dokumenter, Udtryk for Tidens sædelige Bevidsthed. Den, der studerer en
Lovbog, maa gøre ligesom den, der studerer f. Eks. en
Litteraturperiode, han maa opsøge de Hovedstrømninger i Aandslivet og
Samfundslivet, der har gennemtrængt Epoken, og prøve ad den
Vej at finde Ledemotiverne i Lovbogen. Loven selv er kun en
Form; den juridiske Dogmatiker, der kun studerer denne Form,
naar ikke ud over Spørgsmaalet, hvad der staar i Loven, af
hvilke tekniske Elementer den bestaar, men den, der studerer en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free