- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
933

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mod Aften.

933

Vejret var dejligt og Luften saa mild og stille, at man slet ikke
mærkede dens Eksistens. Han gik let og ungdommeligt hen ad den
lyse, skinnende Gade og hørte med Velbehag de nye
Kalveskinds-støvlers diskrete Knirken og Handskernes sagte Skrigen mod
Paraplyens Haandtag. Det lød ganske elegant, velhavende! — —

Guderne maatte vide, hvad Dagen i Dag vilde bringe. Tænke
sig, at han nu stod ved et Vendepunkt, et nyt Livsafsnit — —
besynderligt! Men Spørgsmaalet var jo nu tænkt grundigt igennem
og set baade i Morgen- og Aftenbelysning, og han havde fattet
sin Beslutning efter lange Tiders Vaklen, Vragen og Vælgen.
Selvfølgelig var det en Risiko, han løb — en ganske umaadelig Risiko.
I Dag var han uafhængig, uden Paahæng, sin egen Mand. Imorgen
maaske sin tilkommende Kones. Ja-a, det var en Forandring, der
krævede den højeste Grad af Forsigtighed, Aarvaagenhed og Omtanke!

Tog man fejl, greb man ved Siden af–saa gled man ned ad

Skraaplanet, ned i Ufreden og Utilfredsheden for at ende i
Fortvivlelsens Mørke. — I og for sig havde han det jo nu saa godt,
som han kunde ønske det. Behøvede ikke at anstrenge sig mere
end højst nødvendigt, ikke at plage sig selv med Tanker om
Fremtiden og havde ikke nødig at tage Hensyn til andre end sig selv.
Det kunde ikke nægtes — det var en af Tilværelsens største
Behageligheder at have alt for sig selv baade Dag og Nat — sine
Vaner, sine Gemmer, kort sagt hele sin udvortes og indvortes Person.
Hvem vidste, hvorledes det vilde gaa, naar der kom en anden, som
havde Ret, som kunde tage sig Ret til at være om ham tidlig og silde,
til at kigge gennem Sprækker og i Kroge, til at give og fordre Svar.
Det var jo netop den uerstattelige Fordel ved den ugifte Tilværelse,
at man selv førte sit Livs Regnskab og selv gav Decharge for
samme. At man var Dommer i sin egen Sag — Herre og ikke
Slave i sit eget Hus. Hvem garanterede ham, at han fik Lov af
sin Kone til at gaa omkring i Benklæder og Slobrok, indtil han
havde drukket sin Morgente og læst sin Avis til den absolut
uundværlige Merskumspibe. Eller den lange Weichselrørs med
Romtoddyen og Aftenavisens Føljeton paa Sengen efter endt Dagværk!

Naa, naturligvis — nogle Ofre maatte der jo bringes. Selv om
han skulde blive nødt til at stryge Aftenpiben — saa Herregud!

Edith Wang var en fornuftig Pige, der var ude over
For-vandlingsperioden. Hun vilde med sit praktiske Blik kunne indse,
at ikke alt kunde ændres ved en pludselig Omvæltning, men at
der maatte gaas frem gradvis og med Lempe. Hun var en - besindig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free