936 (Tilskueren / Aarg. 13 (1896))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

936

Mod Aften.

Ja — det var en Risiko han løb — den første han endnu
havde udsat sig for, siden han gik fra Kultus- til
Indenrigsministeriet. Det Skridt var nu blevet til Held for ham. Men hvem
vidste, hvad det andet vilde blive? Ja — hvem vidste!–-

Han blev revet ud af sine Betragtninger ved et Hvin fra et
afgaaende Tog, der skar sig gennem Luften. Saa vækkede Lyd af
klemtende Sporvogne og kimende Cyklister hans slumrende Sanser.
Og endelig faldt alle de andre Lyd ind, trampende, summende,
buldrende og skraldende. Brostenene gnistrede og glitrede, hvide
af Sol, for hans Øjne, og Folk i lyse og mørke Dragter hastede
forbi med Ansigter udviskede af Varme og med slappe Lemmer.

Han gik lidt til Side for at undgaa den tætte Støv og den
daarlige Luft, som fulgte Sværmen, der skyndte sig over mod
Jærn-banestationen. Gik saa i en stor Bue hen til Billetkontoret og tog
Billet til anden Klasse.

* *

Ude paa Perronen var Luften fuld af Sol og Støv. Den
lumre Duft af den varme Mængde flød ud deri og bugtede sig i
tunge Bølger ud og ind, frem og tilbage. Snart jagede Sværmen
frem, saa blev den standset af to Konduktører, vendte om, stødte
sammen med dem, der kom bagefter, puffede sig frem, kilede sig
ind og borede sig igennem. Hist og her faldt der et drøjt Ord,
nu og da raabtes Navnet paa en, der havde forvildet sig i Strømmen.
Men ellers hørtes intet andet end Konduktørernes Anvisninger og
mange Fødders tunge Slæben.

Lund havde faaet fat i en anden Klasse „Ikke-Røg". Han
sad foreløbig ganske alene i Kupeen og betragtede med en reserveret
Mine den bølgende Strøm derude. Saa faldt hans Øjne paa en
yderst soigneret Herre, der hilsende lettede en skinnende Silkehat,
samtidig med at han med et halvt fornærmet Ansigtsudtryk søgte
at slippe uskadt gennem Mylret. Lund lukkede Kupédøren, der
stod paa Klem, helt op, smilede og sagde:

— Godmorgen Doktor! Jeg er solo. Vil De tage til Takke med
mit Selskab?

— Under andre Omstændigheder maaske næppe — sagde Doktor
Holst, idet han rakte Lund Haanden. — Naa, De er ude for at
blande det ministerielle Støv med det mere borgerlige? Pyh — du
forbarmende! De undskylder mig et Øjeblik.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1896/0938.html

		Tilskueren / Aarg. 13 (1896) / 936 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|