Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
Mod Aften.
staaende. Ogsaa jeg vilde bessermachen — Godmorgen! Ja — i
den ægteskabelige Morgenrøde, da alt var nyt og skinnende, besaa
ogsaa jeg Møllen og dens enkelte Dele med den dybeste Interesse,
gik til Bunds i Mekaniken, pillede hist og her ved Tandhjul og
Skruer og tænkte med Alvor paa ny Konstruktioner, Forbedringer
og Vindretninger. Men inden det første Aar var gaaet, havde
jeg allerede gjort den Opdagelse, at jo mere jeg pillede og
forbedrede, jo daarligere gik Møllen, medens alle Hjul gik roligt, støt
og blødt, naar jeg lod den skøtte sig selv. Saa lod jeg Maskineriet
i Fred og faldt til Ro ved Hjulenes monotone snurrende hjemlige
Lyd. Og Møllen gik sin gamle, vante Gang og malede mig Stykke
for Stykke sammen med en jævn, blød, flydende Masse: Familien.
— Saa har De ikke været af en saa selvstændig og kraftig
Natur, at De har haft Vilje og Styrke nok til at bygge Deres
Ægteskab paa ny Grund og af nyt Tømmer — sagde Lund i en
halvt docerende Tone.
— Nej, Tak — smilede Holst. — Den Slags Kraftnaturer ender
altid med at slaa sig selv eller i hvert Fald deres Ægteskab i Stykker.
Blot for at forunde sig den Ulejlighed at samle Stumperne og
klinke dem sammen — hvis det da overhovedet lader sig gøre.
Nej. kære Lund, Ægteskabet kan have mange Former — bevares!
— men Indholdet bliver dog et og det samme. Der eksisterer
Ægteskaber med to Formuer, to Bekendelser — muligvis ogsaa
med to Soveværelser. Men bag den ydre Adskillelse, bag
Skærmbrættet, der ligger Indholdet, den indre Forbindelse. —
— Da ser jeg virkelig aldeles ikke, hvorfor Mand og Hustru
ikke skulde kunne bevare deres indre Selvstændighed og Personlighed
— sagde Lund en Kende uroligt.
— Nej — sagde Holst — for De mangler Overblikket. Jeg ser
Ægteskabet i Fugleperspektiv — fra oven som en Helhed. De
derimod ser det kun perspektivisk, De ser ikke Skoven for bare
Træer. Det ægteskabelige Samliv leves nu engang intimt og kan
ikke leves anderledes. Man smeddes sammen, klappes sammen,
smelter sammen — sammen og atter sammen! Mand og Kone
kommer før eller siden til at gaa op i hinanden, ind i hinanden
— eller ogsaa ved Siden af hinanden, bort fra hinanden. Og i
sidste Fald er og bliver det intet Ægteskab, selv om De og andre
udenforstaaende og — undskyld — uforstaaende kalder det
saaledes. De —–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
