Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
Mod Aften.
higer efter, længes efter — det har hele vor Kærlighed. Naar
noget er blevet et Faktum, en Kendsgerning tænker vi ikke meget
derpaa og føier ikke meget derved. Eller tænker De maaske ofte
paa, at De er til?
— Naa-aa — sagde Lund med et Smil — en lille Smule
Lyksalighed suger vi dog endnu og har vel ogsaa suget af de Begreber,
De nævnede.
— Ja — en lille Smule Honning af alle de skønne Blomster —
vedblev Holst med en kort Latter. Men hvor længe vil det vare,
inden vi maa nøjes med at suge paa vore Labber? En syv otte
Aar højt regnet. Saa bliver vi Tilskuere til Livets sælsomme
Komedie og maa lade andre agere.
Den kommer hurtigt over os — Tiden, da vi maa fortrække
over paa den anden Side af Rampen. Dér sidder vi tause og ser
paa dem, hvis Tur det saa er at nyde og lide — kort sagt at leve. —
Tag derfor alt med, Lund, mens det endnu er Tid. Det maa jo
dog være Meningen med Tilværelsen, at vi skal tage for os af de
Retter, der bydes. Pluk de Blomster, der staar paa Deres Vej, og
kast dem bort, naar Duften er gaaet af dem. Tænk ikke for meget
frem og tilbage — det tager for lang Tid og spilder for mange
Chancer. Fyld ikke Deres Mave med for megen idealsk Mikstur
og for mange moralske Piller. Herregud — Livet gaar jo hurtigt
og kommer ikke igen. Hvert Minut er kostbart. Og tager man
ikke selv for sig af Retterne, falder andre over dem og gramser i
Fadene. Vi skal dø — all right. Men vi skal saagu ogsaa leve!
— Ja — Tak, sagde Lund — vi ved alle, at vi skal leve;
men vi ved blot ikke hvorledes. —
— Saaledes som det smager En bedst — svarede Holst.
— De lever altsaa saaledes — spurgte Lund.
— Jeg! — udbrød Holst, idet han smilte let. Jeg lever jo slet
ikke — jeg samlever. Men De? De er fri, uafhængig — ikke sandt?
Ugift, forsørget, Dem selv! Eller føler maaske De Deres Frihed som
en Lænke om Foden ? Længes De i Deres stille Sind efter at komme
indenfor Grænsen, hvor den bestandig borgerlige Væbning holder
Vagt? — — Saa prøv det andet. Tag et Pigebarn, ikke for ungt,
ikke for begavet og ikke for forelsket. Send Kort ud, køb de
autoriserede 18 Karats, bestil Udstyr, Lysning og Bryllupsmiddag,
engagér Kokkepige, Stuepige og reservér Dem en Amme i Tide.
Og tag saa Roret af Baaden, lad den drive med Strømmen ned ad
den sagte rindende Flod. Bliver der engang imellem lidt Søgang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
