Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
946
Mod Aften.
— Fuldstændig rigtigt bemærket — smilede Holst. De maa være
en af Delene, og nu maa De snart til at bestemme Dem. Jeg
bestemte mig Gudskelov i Tide.
— Hvorfor Gudskelov — spurgte Lund.
— Fordi enhver Bestemmelse bliver vanskeligere at tage for
hvert Aar der gaar, og fordi jeg overhovedet ikke kender noget
frygteligere end at skulle tage en saadan.–-Men som sagt,
bestem Dem. Vælg Ægteskabet f. Eks. Af to Onder vælger man
jo dog i Almindelighed det mindste. Gift Dem, og De faar alle de
Goder, som er blevne os andre Medlemmer af Foreningen til Del.
–Navnlig ud paa Aftenstunden er det rart at ligge fredeligt
og lunt i Havn og ikke pjaske ude i rum Sø som Bytte for alle
Vinde. Nej — — smult Vande–smult Vande — — mod
Aften.
Lund kastede et Blik hen paa Holst, der lænede sig mageligt
tilbage i Sædet og pustede Røgen velbehageligt op moä Kupeens
Loft. Saa henkastede han i en let spørgende Tone:
— Og Indholdet?
— Indholdet — gentog Holst med en forbauset Mine. Hvor vi
dog i Grunden er uheldigt stillede — vi der fødes og opdrages
med Krav til Livet, med Fordring om en vis Portion Indhold. Vi
trækker op med Fordringer til det indre og ydre Liv. Ja — naar
vi havde Ret dertil, naar vi levede vort Liv højere oppe, dybere
nede, stærkere, inderligere end de andre og derigennem havde
erhvervet os en Ret til et Indhold i Livet og et Udbytte deraf. Men
hvad Ret har vi — De og jeg f. Eks. ? Vi fordrer kort og godt —
og saa mener vi, at vi virkelig har Fordringen!–Nej — jeg
har for længst hørt op med at fordre. Jeg tager Livet, som det er
–og for hvad det er. —
— Og tænker slet ikke paa, hvad det kunde være, burde være
— spurgte Lund.
— Herregud — sagde Holst — naar det, der kunde eller burde
være, ikke er, hvorfor saa ikke stryge de Ord i Leksikonnet.
Lund drejede sig lidt uroligt i Sædet og sagde saa med et
medlidende Skuldertræk:
— Hvad er saa hele Livet?
— Hvad Livet er? — Holst vendte Blikket ud mod Markerne,
der lyste i Eftersommerens gyldne Solskær, og sad et Par Øjeblikke
i Tavshed. Saa lænede han sig med et halvt mismodigt Udtryk
over mod Lund og sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
