- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
948

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

948

Mod Aften.

naar den gamle var saa magelig og ligeud. Han fik det maaske
aldrig, som han nu havde det — — sikkert aldrig. Der vilde
komme Hundreder af Ting i Vejen, som vilde ærgre, plage og pine
ham. Og saa maaske oven i Købet være nødt til at bide sine Ærgrelser
i sig for ikke at gøre dem dobbelt store, naar han saa, at ingen
tog sig deres Udslag ad notam. — —

Han var jo tilfreds — var han ikke ? Var det andet end
Nysgerrighed, barnagtig Lyst til det ukendte, der havde drevet ham
til at fatte sin Beslutning? Var det i Grunden ikke en tom
Indbildning — en fiks Idé, at han savnede noget, nogen–en

Kone?

Hvad vilde han med en ny Udgiftspost, en ny Bekymring, et
nyt Hensyn! Var han ikke allerede for gammel til at spille forelsket —
vilde han ikke rent ud sagt blive gjort til Nar? Hvad vilde Kontoret —
hvad vilde hans Omgang sigeV Og saa alle disse utaalelige Smil

og nærgaaende Spørgsmaal–al denne Hvisken i Krogene!–

Og hvis der nu kom et Barn — eller eventuelt flere? Hvad
vilde der saa ikke blive for en Forstyrrelse baade i hans Ro og i
hans ministerielle Arbejde. Slet ikke tale om, at der maatte
anskaffes forøget Tyende og føres større Husholdning. Ganske
vist — noget fik han jo nok. Men hvornaar og hvormeget? —
Og saa al den Besørgen, Bestillen, Rydden-op, Kasten-bort

og Kasseren!–

Lund flyttede sig over paa det andet Sæde og tørrede atter
Panden.

Naa — alle disse Tanker og Betænkeligheder havde han jo
luift før. Men Holsts Udtalelser havde gjort dem klarere, stærkere.
Ikke fordi han paa nogen Maade vilde slutte fra Holsts Ægteskab
til sit eget — — Holst var nu engang en viljeløs og vag Natur,
der sikkert var begyndt med at føje og give efter paa alle Punkter
for tilsidst at ligge, som han havde redet. Han tvivlede aldeles
ikke om, at hans eget Ægteskab vilde blive et ganske andet. Han
med sin faste Karakter skulde nok lægge en solid og sikker Grund.

Og Edith Wang var en Karakter, en bestemt Natur–ligesom

han selv. — — Der var jo Byrder i alle Livets Forhold — ogsaa
i hans nu. Mindre - ganske vist — men dç var der. " Blev der
flere, saa var de ogsaa to om at bære dem. Og der var Kvinder,
som kunde bære forbausende meget. Ja — der fandtes jo ogsaa
dem, der med Glæde og Taknemmelighed tog mange af Mandens
paa deres Skuldre. — — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free