Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod Aften.
951
give Stemmen en roligere Klang og talte langsommere, end han
plejede, for at tænke, inden han talte.–Kunde hun monstro
mærke noget paa ham — havde hun mærket noget? — — —
— Hvorfor har det varet saa længe, inden De kunde bekvemme
Dem til at se ud til os? De ved jo, at De altid er velkommen —
hørte han hende sige.
— Aa — jeg ved ikke — svarede han. Sommeren gaar saa
hurtigt. Inden man ser sig for, er den fløjet forbi.
— Ja — Sommeren gaar hurtigt — gentog hun — han syntes,
det lød lidt sørgmodigt. Og naar den kommer igen, er vi atter
et Aar ældre–Mor og jeg — sluttede hun efter et lille Ophold.
— Naa-aa, De har da endnu Tiden for Dem — smilede Lund.
— For mig? — Hun vendte Ansigtet om imod ham. — Jeg
synes snart, den ligger bag mig. — Eller er det, fordi jeg tænker
mere paa Tiden, der er gaaet, end paa den, der ligger forude? —
Lund nøjedes med at mumle et eller andet ubestemt. Var
Øjeblikket nu ikke kommet? Snart var de ved Skoven — og Saa
vendte hun om. Laa der noget under hendes Ord? — Ingen
Opfordring — — ikke i fjerneste Maade. Men? — — — Om han
nu sagde et eller andet som f. Eks.–-Nej! Det maatte siges
klart, tydeligt. Ellers gled det ud i Sandet, og han var lige langt.
Han havde jo tænkt, gennemtænkt, forinden han tog herud. Hvorfofr
da betænke sig længere? — — Ja, Holst! — — Aa, hvem kunde
regne paa, hvad han sagde. Holst var jo ikke ham, og han ikke
Holst. Og desuden — var det andet end Holsts sædvanlige
Overdrivelser — — Overlegenhed og Overdrivelse!–
Edith Wang standsede ved en Bænk, der stod ved Indgangen
til Skoven. Saa rakte hun Haanden ud mod Lund og sagde:
— Farvel! Nu kan jeg ikke følge Dem længere. Mor venter.
Lund tog hendes Haand. Han saa sig uvilkaarligt omkring
for at se, om der var nogen i Nærheden. Saa rettede han sig,
som om han tog en fast og sikker Beslutning, og medens
Kontor-chefsminen understregede Ansigtsudtrykkets Bestemthed, sagde han
med en Stemme, der skælvede i den tvungne Ro:
— Frøken Edith! — Jeg tilbyder Dem — at slaa Følge med
mig — — hele Vejen.–
Edith Wang havde sluppet hans Haand og stod foran ham bleg
og slank og saa paa ham uden at tale. Ogsaa han blev bleg under
hendes Taushed, der gjorde ham uroligere og mere nervøs for hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
