Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
952
Mod Aften.
Sekund, der gik. Saa fortsatte han endelig med en Stemme, som
rystede af Usikkerhed og Bevægelse, mens Hundreder af Tanker
sprang frem og svirrede rundt mellem hverandre i hans Hjerne:
Forstaar De mig, Frøken Edith — Edith? Hele Vejen — gennem
Livet. Jeg vil gøre Dem til min Hustru — — De er den eneste,
som passer for mig — den eneste, jeg kunde tænke at dele mit Liv
med. — Jeg længes efter et Hjem — Og Dem har jeg udset–
De skal være min Hustru i mit Hjem.
Han holdt atter inde. Var der mere — han skulde sige–?
Hvad skulde han sige mere? — Hvorfor tav hun? Han havde jo
sagt alt, hvad der var at sige. Nu var jo alt i Orden — han
havde taget sin Beslutning — — nu fik han vel endelig Fred. —
Edith Wang var gaaet et Par Skridt til Siden og stod lænet
op mod Bænken. Saa sagde hun stille og langsomt, mens hun
saa paa ham med dybe, tungsindige Øjne:
— Sig ikke mere — jeg forstaar Dem. Sæt Dem ned her paa
Bænken ved Siden af mig. Og hør saa blot roligt paa, hvad jeg
har at svare Dem. — —
De spurgte mig, om jeg vilde følge Dem hele Vejen — gennem
Livet. Hvor kunde De spørge? Vidste De da ikke, tænkte De Dem
ikke, hvad jeg vilde svare — maatte svare? — Nej — nej, sig
intet. Lad mig først svare Dem.
Mit Svar er: nej. Jeg kunde aldrig følge Dem. — — Gør
mit Svar Dem ondt ? Har jeg da nogensinde givet Dem Grund til
at tro, at mit Svar vilde blive et andet — har jeg? Har jeg
nogensinde ladet Dem ane, at jeg tænkte paa Dem, følte for Dem
anderledes end for saa mange andre? — —
Lund havde bøjet sit Hoved — forvirret, lamslaaet. Hørte
han rigtigt? Var det om ham, hun talte? Om ham, der havde
tilbudt hende sin Haand. Gav hun ham ikke sin — vilde hun
ikke give ham den? Hendes Vilje — — hendes Vilje — —
havde han nogensinde tænkt paa den?
Saa hørte han hendes Stemme — eller følte han den. Gled
den ikke ind over hans Sind saa blidt, saa blødt og gjorde ham
saa forunderlig bevæget. Var det Sorg — — Sorg — — der
rørte sig derinde — for første Gang i lange lange Tider? — —
— Jeg kunde aldrig blive Deres — sagde hun — fordi jeg aldrig
kunde blive noget for Dem, og fordi De aldrig kunde blive noget
for mig. — — De vilde gøre mig til Deres Hustru — var det
ikke en Ære, der skulde blive mig til Del? — Nej — lad mig blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
