- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
956

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ludv. Holstein: Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LITTERATUR.

Sigbjørn Obstfelder: Korset. (Gyldendalske Boghandel.)

Tag en Bog som Dostojevskijs lille Mesterværk „Krotkaja" og
sammenlign den med „Korset". Allerede ved det ydre
Apparat er der Lighed. Men det væsenlige er her den indre
Sammenligning. Begge Bøger bringer Bud fra det dybeste
menneskelige. Begge virker de paa os med det aabenbaredes forunderligt
betagende Magt.

Men hvilken Forskel er der ikke alligevel.

„Krotkaja" — det er som Nat og Mørke, hvor
hemmelighedsfulde Dybder blottes i ubarmhjertige Lynglimt. „Korset" — det
er som lutter Stilhed, der opløses i Toner og skiftende Farveskær.
Begge Bøger stiller os overfor Mysteriet i Tilværelsen. I dem
begge spiller Menneskenaturens underjordiske Kræfter. Men i
Dostojevskijs Bog opfører de et genialt Drama, hvis Udgang er
mørk tragisk. I Obstfelders klinger de sammen til et lyrisk Digt
af sjælden Skønhed, hvis Grundakkord er Smerte, og som slutter
af i et harmonisk Syn, hvor alle Sole og Stjerner ses svømmende
i Verdensrummet „som i en stor, skælvende Taare."

Obstfelder er saaledes helt igennem Lyriker. Ikke mindst
af den Gruntj vil hans lille Bog gøre Indtryk paa den altid lyriske
Ungdom i Danmark. Det er en Lyrik, som er lutter skælvende
Sjæl, og det er Sjæl af en Renhed, der ligesom løfter alt op i
højtliggende Luftlag. En mimoseagtig Sensibilitet udmærker ham.
Han er af de Digtere, som hører Græsset gro. Man vil sige, at
han er dunkel, og det er sandt. Nattehimlen er jo ogsaa dunkel
og dyb og stille. Men ingenting er dog klarere end dens Stjerner.

Læg Mærke til, at Fortælleren i Bogen ikke kan lide sin
elskedes Navn. Hun kan heller ikke lide hans De nævner næsten
aldrig hinanden ved Navn. Det er et lille Træk, som blandt andre
lignende røber, hvor fint Digteren har været sig sin Kunsts Maal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free