Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ludv. Holstein: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteratur.
959
Jeg kunde udmærket godt tænke mig, at en eller anden
blandt de unge her hjemme, en ung Mand, som endnu ikke havde
udlært, en vordende Digter, lyttende til den dybttonende
Reson-nans i Obstfelders Bog, kunde falde paa at anstille disse eller
ganske lignende Betragtninger.
Nuvel — vi kan jo endnu med nedarvet Færdighed forme
en køn Strofe og synge en velklingende Sang. Vi har unge og
yngre begavede Stilister, som kan skrive baade kloge og
fornøjelige og sørgmodige og vittige og følelsesfulde Bøger. Vi ved ogsaa,
hvorledes et Teaterstykke skal skrives. Vi kan endogsaa, naar
det kniber, præstere Symbolisme til Husbehov. Vi er jo Gudskelov
ikke uden Grund blevet kaldt en af Jordklodens mest
gennem-dannede Nationer.
Men er vi ogsaa dybe?
Der er et Digt i Obstfelders lille Digtsamling, hvor en ung
Mand staar foran Spejlet og spørger sit Billede:
Er du dyb? Er du ren?.
Det Digt blev der sagt mange Vittigheder om her i
København. Jeg var en Gang tilstede i et Selskab, hvor en ung Student
læste det op og parodierede det paa en overmaade lattervækkende
Maade. Der var ingen Ende paa den Morskab, det vakte, navnlig
blandt de unge Damer. Indtil en af dem, en ung Frue, som ikke
havde deltaget i Løjerne, pludselig udbrød: Men det er jo rigtig
smukt! Er der noget bedre end at være dyb og ren?
Jeg husker det ikke tydeligt, men det forekommer mig, at
der var en, som svarede, at det var bedre at være gennemdannet
og vittig.
Det er vi altsaa. I den Retning behøver vi ikke at lære
noget af Nordmændene. Men er det ogsaa tilstrækkeligt til at
skabe Digtning?
Vi klager jo næsten alle sammen over Tidens Mangel paa
Lykke og Skønhed. Lad Tiden nu faa, hvad Tidens er. Men vi
selv! Har vi ogsaa tilstrækkeligt i os af det, som faar Lykke til
at tone dybt, eller dufte sødt, eller brydes i mangfoldigt Lysspil?
Aner vi den evige Skønhed, hvor vi fanger et Glimt?
Vi maa vel gaa til Frankrig for at finde dem, som
overgaar os i Iagttagelsens og Analysens Finhed. Men selv den
skarpeste Iagttagelse bliver dog endnu ikke Kunst, selv den fineste
Analyse bliver dog ikke Poesi. Der maa endnu komme noget
andet til. Og lykkeligvis, vort Øfolks Naturel har just de Ele-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
