Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962
Teatrene.
Ifjor og i Aar havde man gode Teateraar, maaske overalt. Det
betyder ikke, at Teatrene nu kan trække Folk til Huse med
Forestillinger, som Folk falder i Søvn over; thi Folk er aldrig slikne
efter at betale for en unødvendig og umagelig Soveplads. Men
det betyder, at nøjagtigt den selvsamme, jævnt gode Forestilling
gav ifjor og giver i Aar en større Indtægt, end den vilde have
givet, hvis den var kommet op for en 4—5 Aar siden.
Og til syvende og sidst — disse Gæster: paavirker de altid
heldigt vor Smag og vor Fremstillingskunst? Det er blevet Mode
efterhaanden at hente dem fortrinsvis fra Sverig-Norge. Vore
Brødrefolk, vist saa! Men man har maaske lagt Mærke til i det
daglige Liv, at saa længe Brødre var smaa, kunde de ligne hverandre
en Del, efterhaanden som de voksede til. blev de ret forskellige
i baade Sind og Skind? Tag Fru Linden, tag Hr. Lindberg,
tag næsten, hvilken svensk Aktør De vil. Bestandig i Holdning og
Bevægelser noget smekande, stiligt, indholdsløst belevent: en
forældet Ballet-Plastik, som vi her hjemme — paa alle Kunstens
Omraader — har kæmpet og kæmper for at blive kvit. Vi vil have den
erstattet med, hvad man kunde kalde Stemningens eller Lidenskabens
Plastik. Naturlighed i Stedet for overlevet Tradition, Livets
Mangfoldighed i Stedet for akademisk Ensformighed, konkret Tale i
Stedet for abstrakt Deklamation, eller hvorledes man nu vil udtrykke
det: saadan er det danske Feltraab. Skal saa vor Kunst til at
gaa i udenlandsk Skole hos Oversiddere? Og er det dejligt, om
vort Publikum begejstres netop for dem? ... Ak, denne Begejstring,
denne danske Begejstring for alt, hvad der for Gud i Himlens Skyld
blot ikke tilhører os selv. I Dag Jubel over det forslebne, i Gaar
Jubel over det uslebne. Der kom f. Eks. forgangen Nordmanden
Hr. Bjørn Bjørnson og spillede Komedie for os. Et Talent
omtrent i Rang med Hr. Pio ved Kasino. Og saa var der over
hans Spil (ganske som i sin Tid over hans Landsmand, Henrik
Clausens) hint ubeskrivelige, hin Fremhæven af „Tag’ene", der
minder En saa lempeligt om Jonglører. „Ein-zwei-drei, værsaaartig,
de ærede Damer og Herrer: her en forpint Morder — dér
Sveizer-Ty ran nen Geszler, — værsaaartig!" Men tror man ikke, at en
artig Hob af „hele København" fandt i ramme Alvor Nordmanden
storartet? „Um — en Kunst!" Det var snart alt det, at „Olaf
og Emil" og Fru Hennings blev nævnt i Stue med ham. Hele
Resten af vore egne — „Kære dog, hvor vil De hen?!"
Imidlertid ... fra Snobberiets Tragikomedie maa vi tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
