Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
965
Men des skarpere maa saa Teatret arbejde Motiverne frem.
Enden paa Legen her i Stykket er jo, at den• kvindelige
Hovedfigur, Karine, bliver brændt som Heks. Hvorfor? For det første,
fordi Øvrigbeden har overrasket hende, medens hun, som sin Moders
Datter, stod og rørte i en Hekse-Kedel. Man kan ikke ret se,
hvordan Karine egenlig forholder sig til Moderens Hekseri, om
hun tror paa det eller ej. Men saa meget ved hun da, at det
er halsløs Gerning at blive truffet ved Hekse-Kedlen, og hun maa
altsaa gribes af den yderste Skræk, Dødsens Skræk. Fremstillerinden
paa Teatret tog det, som om nu vilde der vanke Skænd for en
Uartighed. — Imidlertid havde Karine endda staaet til at redde fra
Baalet, hvis ikke mere var stødt til. Købmand Luckesen har, i
Elskovsrus, skænket hende et højhelligt Arvestykke,
Boulevard-melodramernes „la croix de ma mére". Man begriber, hvor galen
en Mand maa være efter et Pigebarn, for at han skal give hende
en saa uendelig Kostbarhed. I Heksetroens Tid kunde Folk ikke
forklare sig saadan Betagethed uden som Forhekselse. Men
Købmandens Fremstiller paa Teatret var omtrent lige glad overfor
Karine: „kys mig eller kys mig ikke, bliver det ikke i Dag, kan
det blive en anden Gang, eller det kan ogsaa være det samme".
— Og endelig det tredje Motiv! Købmand Luckesen dræber
sin formentlige Rival halvt i Selvforsvar, halvt af skinsygt
Had. Han har den foregaaende Aften fundet Rivalen skjult hos
Karine. Han indbilder sig nu, at Rivalen er Karines Boler, og at
hendes Trolddomskunst har bragt Rivalen til at ville stræbe ham,
Købmanden, efter Livet. Dét er Meningen med Knald-Frasen
ved Rivalens Lig: „et blodigt Offer for hendes Trylleri!" hvilken
Frase bliver hørt af Andenmand og fælder Karine uhjælpeligt.
Men hvordan kom Købmand Luckesen til den Indbildning? Der
maa vel den foregaaende Aften være flammet op i ham en
ustyrlig Skinsyge, en desperat Mistro, og Karines Væsen imod ham,
hendes hidsige Tvingen ham paa Døren maa have bestyrket
Skinsygen og Mistroen? Nej, ikke paa Teatret. Karines og Købmandens
Fremstillere havde det nok saa rart med hinanden og skiltes
fredsommeligt. Man forstaar, hvad Fortræd dette smaatemede,
lidenskabsløse Spil i de afgørende Optrin voldte. Tilskuerne anede
ikke, at nu smededes den onde Skæbne, de blev ikke sat i
Spænding for Udfaldet, og da Udfaldet saa kom, begreb de ikke for
en Døjt, at just det og det Sammentræf af Tildragelser
nødvendigvis havde hidført det. Hvis Aarets Revy-Forfattere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
