- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
973

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Et Svar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Svar.

973

Ved man, hvor forskellige de to Kasser var i baade Form,
Størrelse og Kulør? Den 18 Tommer brede Kasse med Økserne er
l1/» Alen lang, 4 Tommer høj og af Mahognitræs Farve.
Prøvekassen med Sukkergodt derimod var omtrent 20 Tom. i Kvadrat
og betrukket med sort amerikansk Lærred!

Jeg drister mig for ingen Verdens Pris til at regne Hr. Skrams
Opfattelsesevne blandt de sikrere, vi har. Men indtil videre holder
jeg dog fast ved Haabet om, at hvad Vind der saa end blæser,
kan den nok skelne en Ko fra en Vejrmølle.

Gid man turde haabe det samme om Hr. Gantors! Men
saadan som han har kørt rundt med Stumper og Stykker af min
Artikel, fundet Forsøg paa at „rehabilitere" en Mand i en
Ind-skudsbemærkning om, at Manden var noget beruset, uddraget de
umuligste „Konsekvenser" af rene Selvfølgeligheder — nej! endnu
kan Hr. Gantors Opfattelsesevne vise sig som en Tryllekunstner
uden Frygt, skønt ikke uden Dadel. Jeg skal imidlertid nøjes
med at se paa, hvad han har halt at sige til Sagen.

Sagen var, at jeg undersøgte, om der havde været Grund
eller ej for Autoriteterne til at straffe Skarpretteren. Havde han
Dagen før Henrettelsen vakt offenlig Forargelse? Eller havde han
været drukken, og var det derfor, han næste Morgen huggede
fejl? Jeg skrev, at Hr. Gantor i sit Referat „paatvang sine Læsere"
Troen paa baade det ene og det andet. Herimod protesterer
Hr. Gantor under mange heftige Fagter. Men Hr. Cantor kan ikke
paa én Gang være Part og Dommer. Hvad han vilde med sit Referat
faar staa hen, hvordan Referatet virkede og maatte virke paa
Læserne, derom kan kun dets Læsere skønne. Og der er et godt
Bevis for, at mit Indtryk er det rette. Referatet blev jo, som et
Slags Anklageskrift, lagt til Grund ved Forhørene. Hvorfor tror
Hr. Cantor saa, at man ulejligede en Mængde Mennesker med at
møde som Vidner: Jærnbanepersonale, Banegaardspersonale,
Hotelpersonale, Hotelgæster o. s. v. ? Blot for at faa at vide, om
Skarpretteren Dagen før Henrettelsen havde været nedtrykt eller glad,
drukket Te eller Kaffe, maaske, i al Fortrolighed, ladet falde
eller hørt paa en Platitude — kort sagt, for at skaffe oplyst, hvad
der ikke vedkom nogen Mo’ers Sjæl?

Resultatet af Vidneførslen var, at medens Hr. Cantor
(undtagen paa et vigtigt Punkt) fandt Medhold hos sit lille
Rejseselskab, gik alle de andre Vidners Udsagn ham imod. De var
en 6—7 Gange saa mange, og de stod, i alt Fald for største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free