Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Et Svar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Svar.
975
den Harme er virkelig ikke værd at se paa, ikke i denne
Sammenhæng. Skal man undersøge, hvorvidt en Handling har været
strafbar eller ej, saa maa man betragte alt, hvad der gik forud
for eller laa bagved Handlingen. Hvad Indtryk, den gjorde, da
den nu en Gang var sket, bør aldrig kunne fælde nogen Mand.
Derfor spildte jeg ikke et Ord paa Stemningen efter Eksekutionen.
Det forstaar normale Øjne jo straks. Men de farveblinde oprøres
over, at vi ser rødt, hvor de ser grønt, og i Stedet for at søge
Forklaringen i noget hos dem selv, griber de krampagtigt efter de
umuligste og — usømmeligste Motiver hos andre. Saa snakker de
om „sigtede(!) Forhørsudskrifter", eller de siger, at Forhørsdommeren
har jo ikke givet Vidnernes egne Ord (det gav
Nakskover-Forhørs-dommeren nu netop, i udmærket og rosværdig Grad), eller de
raaber op om, at der er ikke blevet forhørt Vidner nok. Herre
Gud, hvor mange fremmede Vidner skulde der da egenlig til
for at vippe Hr. Gantor og hans lille Rejseselskab op? Hvis
man ikke netop vilde have averteret i Bladene efter Vidner, som
man averterer efter „ærlige Findere, der maatte have fundet en
tabt Guldbrosche", saa begriber jeg ikke, hvor man overhovedet
skulde have faaet flere Vidner fra. Ikke heller, hvad det skulde
have nyttet til Sagens Oplysning at faa flere. Hvem savner
Hr. Cantor? Jo, han savner smerteligt Hr. Herman Bang, hans
uadskillelige Ledsager paa Rejsen! Hr. Bangs Ord i Ære, men jeg
tror ikke, det her havde gjort fra eller til. Og jeg skal gerne sige
min Hjertens Mening helt ud. Sæt ogsaa (thi det er altid klogest
intet at forsværge hjer i Verden), sæt ogsaa, at man i Nakskov
havde kunnet tinde et Vidne, som havde kaldt Skarpretterens
Optræden Dagen før Henrettelsen skandaløs, eller som" havde
anset ham for at have været saaledes „paavirket" af det
ingenlunde store Kvantum Drikke, han havde nydt,, at dette
forskyldte Fejlhugningen den næste Dag: saa mener jeg, at det
Vidne vilde have vist sig at have været i Berøring med den
ophidsede Hr. Cantor eller med hans ophidsede Selskab, og at
Vidnet havde faaet sine Øren fyldte dér.
Men det var netop det, min Artikel havde til Ærinde at
indprente: at man undertiden maa vogte sig for at tro visse
Naturer, selv naar de taler i nok saa god Tro. Hr. Cantor lader til
at ville have angivet haarfint pr. Milligram, hvor meget man i
saadanne Tilfælde skal trække fra de eksalteredes Udsagn for at naa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
