Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Filosofien og Livet
grunder vore Forventninger paa vor Erindringer, og om de
Forventninger, vi saaledes begrunder, bliver bekræftede ved de følgende
Begivenheder. Saasnart Filosofien — med Hume og Kant — blev klar
over den væsentlige Forskel mellem Forholdet mellem Grund og
Følge paa den ene Side og Forholdet mellem Aarsag og Virkning
paa den anden Side, var Erkendelsesproblemet stillet for Alvor, og
det blev et stort Sporgsmaal, om Tilværelsen kunde antages at
være forstaaelig, rationel i sig selv.
Som Logiker tager Filosofen kun Hensyn til en eneste aandelig
Fornødenhed, Trangen til Forstaaelse. Det er hans Opgave at
afstikke Grænsen mellem det forstaaelige og det uforstaaelige. Men
der gives andre aandelige Fornødenheder end Trangen til at
forstaa, og det hører til Filosofiens Opgaver ogsaa at undersøge disse
andre Fornødenheder og deres Forhold til hin rent intellektuelle
Trang. Filosofen skal ikke blot være Logiker, men ogsaa
Psykolog. Selve Begrebet Forstaaelse er et psykologisk Begreb, da al
Forstaaelse bliver til ved en Bevidsthedsproces. Al Forstaaelse er
en Ytring af det personlige Liv, hvis mangfoldige Former og
Trin Psykologen skal følge Skridt for Skridt fra dets mest
elementære Ytringer til de højeste. Her optræder Filosofen som Iagttager
og skal øve en Beskrivelsens Kunst, der snart kan kræve Evner
a f lignende Art som Digterens, snart fører til Anvendelse af den
eksperimentale Metode. De ofte zarte og halvt skjulte Nuancer, i
hvilke sjælelige Fænomener fremtræde, maa opsøges ad højst
forskellige Veje. Og naar Iagttagelsen og Beskrivelsen lykkes, staar
endnu Forklaringen tilbage, Paavisningen af Aarsagsforholdene paa
det sjælelige Omraade. Her har Filosofen det for ham mest
nærliggende Eksempel paa et Tilværelsesindliold, som ikke
udtømmende kan fremstilles i rent logisk Form. Og dog arbejder han
stadig paa en saadan Fremstilling. Selv de højeste sjælelige
Tilstande søger han at finde Love og Betingelser for; selv deres
skjulte og stille Fremvækst søger han at efterspore. Han søger en
Kontinuitet i det personlige Livs Udvikling, der kan gøre det
muligt at opfatte de forudgaaende Tilstande, som om de forholdt sig
til de følgende, som Præmisser til Konklusion. Men hans egen
direkte Erfaring viser ham her tydelig, at de virkelige Tilstande
ikke er udtømmende karakteriserede, fordi deres indbyrdes Forhold
kan fremstilles paa denne Maade. —
Baade som Psykolog og som Logiker kommer Filosofen i
Berøring med andre Videnskaber, idet han benytter Naturvidenskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
