Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Filosofien og Livet
arbejdes for at kunne harmonere med de Krav, nye Erfaringer
stille. Maaske er det en evig Strid, vi her staa overfor. Men saa
er det dog af Betydning, at vi bliver klar over, hvad Striden
angaar, hvorfor den er nødvendig, og hvorledes den maa føres.
Paa det Grænseomraade, hvor de metafysiske Hypoteser
bevæger sig, og hvor Tænkning og Poesi ofte saa umærkelig kan
gaa over i hinanden, vil Filosofens Individualitet, hans „personlige
Ligning" uundgaaeligt komme til at spille en Rolle. Overfor det
menneskelige Hang til Dogmatisme, — det vil sige, til at gøre sine
Forudsætninger til de eneste rette eller eneste mulige, - - er det af
Vigtighed at være opmærksom herpaa. Men deraf følger ikke, at
ethvert Forsøg paa at opbygge en Tankeverden paa Grænsen af vor
sikre Erkendelse er uberettiget og unyttigt, naar Forsøget foretages
baade med kritisk Sans og med dyb Følelse af Problemernes Brod.
En borneret Skepsis kan være ligesaa betænkelig for Aandslivets
Klarhed og Sundhed, som en borneret Dogmatisme. Hverken nye
Tvivl eller gamle Dogmer bør hindre os i at se os frit omkring,
selv naar vi er komne ud i Grænseregionerne. Kun den
uafviselige Fordring gælder, at der maa tilstræbes en Harmoni mellem
den videnskabelige Forstaaelse af Tilværelsen og den Tankeverden,
den enkelte opbygger paa Videnskabens Grænser. I Længden kan
en Strid mellem Videnskabens og det personlige Livs Krav ikke
bestaa. Der er en Ting, man i Regelen overser, naar man taler
om Modsætningen mellem „Tro og Viden". Videnskabelig Forsken
er ikke et rent upersonligt Anliggende. Det har den aldrig været
for de store Forskere, hvem Videnskabernes grundlæggende Tanker
skyldes. I Bestræbelsen for at finde Sammenhæng i Naturens
Gang og i Aandens Liv, og mellem begge, ytrer sig en personlig
Trang, en aandelig Livsfornødenhed. Vor Sjæls uvilkaarlige Stræben
efter at bevare Enheden med sig selv under alle Forandringer, der
opleves og erfares, og efter at sammenfatte alle de forskellige
Elementer, der rører sig i den, er den sidste Forklaring, der kan gives
af den Utrættelighed, med hvilken der arbejdes paa at finde
Aarsagerne til alt, hvad der sker. Jo mere det nve kan opfattes som
Fortsættelse eller Omsætning af det, der forud kendtes, des bedre
fyldestgøres hin Trang. Ønsket om at finde naturlige, det vil sige:
i Erfaringen kendte og paaviselige, Aarsager til Begivenhederne, er
derfor ikke blot paatvunget Erkendelsen udefra, men udtrykker en
væsentlig Side i vort Aandslivs Natur. Videnskabelig Forsken er
et Personlighedsarbejde, ligesaa vel som Kunsten er det, og ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
