Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Filosofien og Livet
være. Der bestaar til sidst et irrationelt (i matematisk Forstand
irrationelt) Forhold mellem vor Erkendelses Form og dens Indhold.
Tanken er selv en Del af Tilværelsen, og vi benytter denne Del
som en Form, i hvilken hele Tilværelsen skal udtrykkes. Men
denne Opgave kan ikke udtømmende løses, da Tanken stedse søger
og finder nyt Indhold, Indhold, den maa tage, som det kommer,
og ikke kan hekse frem af sine rene Former. Selv om det
Indhold, den hidtil har haft at bearbejde, nogenlunde villigt har ladet
sig udtrykke i Tankens Former, saa ligger deri ingen Garanti for,
at det vil gaa lige saa let for det fremtidigt givne Indhold. De
rette Linjer, ved hvilke Tanken beskriver Tilværelsens Bevægelse,
kunde maaske være forsvindende smaa Dele af en uendelig Kurve,
hvis Formel det ikke er den muligt at finde.
Det var dette irrationelle Forhold mellem Erkendelsens Form
og Indhold, Kant paa en noget uheldig Maade udtrykte ved at
opstille det meget omdisputerede Begreb „Ding an sich". I den
bestemte Skikkelse, i hvilken han opstillede dette Begreb, kan det
ikke fastholdes. Men som Udtryk for det irrationelle Forhold mellem
Erkendelsens Form og Indhold kan det ikke forsvinde fra Filosofien,
men vil, saa ivrigt man end vil søge at dække over det, stikke
Hovedet op paa et eller andet Punkt i enhver filosofisk Opfattelse.
Det udtrykker den Kendsgerning, at der intet Bevis kan føres for
Tilværelsens Rationalitet. Det kunde jo være, at hele vor stolte
Videnskab kun blev mulig ved, at Tilværelsen i lange Tider, saa
at sige, kun havde vendt sin rationelle Side ud imod os, men at
vi, hvis den engang vendte en af sine andre Sider ud imod os,
vilde staa over for en fuldstændig Umulighed af at opstille
sammenhængende Tankerækker, der kunde anvendes paa den.
Tilværelsens logiske Istid vilde da begynde.
Ogsaa ad en anden Vej kan de irrationelle Muligheder, en
indgaaende Drøftelse af Erkendelsesproblemet opdager, belyses. Al
Videnskab fremgaar af Livet, af Menneskets Trang og Vilje til at
orientere sig i Tilværelsen. Sandheden er for saavidt et
Viljes-produkt. Men er Sandheden nødvendig? Er den det højeste?
Kan vor Vilje ikke frigøre sig fra de Regler og Normer, den dog
selv har frembragt? — Det berettigede i en saadan Spørgen (der
ikke er saa ny, som man i den nyeste Tid har ment) beror paa,
at det, der for os er Sandhed, stedse svarer til vort bestemte
Livs-eller Udviklingstrin, og at der behøves en ny Sandhed, naar et
nyt Livstrin er naaet. Selv den mest eksakte Videnskab, vi nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
