Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Poulsen: Om Sceneinstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Om Sceneinstruktion 48
Strøm risler ned ad Sideme o. s. v." Der havde slet intet af dette
været at se; men ganske vist var det Hr. og Fru Nielsen,
Mikael Wiehe og Fru Hejberg, der spillede Rollerne, og deres
Fantasi kunde jo nok forgylde en gammel Dekoration efter Digterens
Impuls bedre end nogen Teatermaler. Historien viser,
hvorledes en Digters Fantasi supplerer og udfylder, som det almindelige
Publikums ikke kan. Og jeg tør sige, at jeg i min Teatererfaring
ikke har truffet én Forfatter, hvis Kritik har kunnet bestaa
Ildprøven, naar en indtagende Skuespillerinde gav Kød og Blod til
en af hans Skikkelser. Her vil være mange Tilfælde, hvor
Sceneinstruktørens nøgterne Kritik vil være gavnlig. Og endnu mere i
det modsatte Forhold, hvor denne skal varetage Skuespillernes
Interesser. Det er jo rimeligt, at jo mere levende en Forfatter
har digtet sig ind i sine Skikkelsers — sine Børns — Liv, des pinligere
vil det være ham at overlade dem i fremmede, ofte unænsomme
Hænder. Navnlig kan jeg tænke mig, at de fremmede Røster,
der svarer hinanden deroppe paa Scenen — ofte, uden at man
mærker, der høres efter, hvad der skal svares paa — mangen Gang
maa skurre fælt i en Digters Øre, hvis Personers Tale har
fortonet sig i en aandig Harmoni, sammensat af de fineste, for hver
ejendommeligste Afskygninger. Men i denne Kamp mellem
Skuespillernes og Digterens Skikkelser, hvor Skuespillernes Ret er lige
med Digterens — thi egentlig er Dramaet ikke længer Digterens
alene, naar han har sluppet det ind i den nye Kunstsfære — ført
Læsedramaet op i Rampens Lys —: her vil Sceneinstruktørens Voldgift
ofte blive paakaldt. Og endelig, hvor denne helt overtager Digterens
partes ved fremmed eller klassisk Litteratur, træder han i et
Samarbejde med Skuespillerne, baseret paa samme aandelige
Arbejde. Han siger til dem: „Vær saa god, mine Damer og Herrer,
her er de Sceneomgivelser — de Møbler og Rekvisiter, Digteren
forlanger — her er de Døre — Ind- og Udgange, han ønsker.
For Kontinuitetens Skyld maa man foreløbig huske paa, at
Stillingerne ved 1ste Scenes Slutning maa være saadan og saadan.
Nu kan Deres Arbejde begynde. De har jo alle, ligesom jeg, i
Helheden og indtil de mindste Enkeltheder studeret Digterens Værk.
Jeg skal imidlertid støtte Deres Hukommelse for Stykkets Traad;
jeg skal være for Dem det savnede Spejl, der i den rette Afstand
— nemlig fra Publikums Plads — trofast og diskret gengiver Dem
Fejl og Fortrin; jeg skal være Dem en taktfuld Kapelmester, der
med sikkert Øre giver Dem Tempoerne og stemmer Instrumenterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
