Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
De sidste Aars økonomiske Udvikling
stigende Omfang faar sin Kornforsyning fra Amerika, — en
Omvæltning, der giver sig Udslag i en betydelig Nedgang i
Sædpriserne, som med enkelte Svingninger har varet lige til vore
Dage, og efter al Sandsynlighed vil vedvare i alt Fald et Stykke
ind i det kommende Aarhundrede. Dette Forhold har haft en
dobbelt Virkning. Først og fremmest den, at Landbruget i Europa
har haft en vanskelig Periode at gennemgaa, og dernæst den, at
Rentefoden fik en dalende Tendens, idet den saakaldte flydende
Kapital stod til Disposition i et hidtil ukendt Omfang. Hvis man
nemlig vil undersøge, hvori den flydende Kapital, hvis Mængde er
medbestemmende ved Rentefodens Fastsættelse, bestaar, vil man
finde, at den bestaar i Subsistensmidler og andre elementære
Produktionsfornødenheder. At anlægge Kapital er det samme
som at sætte Arbejde i Gang, og liertil behøves først og fremmest
Midlerne til at ernære Arbejdsstyrken, indtil Arbejdet har givet
sig Udslag i reelle Forbrugsgenstande.
Paa den anden Side var der i Firserne og en stor Del af
Halvfemserne et andet Forhold, der bidrog til at fastholde
Rentefodens dalende Tendens. Tilbøjeligheden til Fastgørelse af
Kapitaler voksede ikke i samme Forhold som Udbudet. Man havde
bag sig en Periode, i hvilken Kapitalfastgørelsen havde naaet et
overordentligt Omfang, en Periode, i hvilken Europas og Amerikas
store Jærnbanelinier var byggede, Dampskibsflaaderne udvidede,
Telegraflinier anlagte, og i hvilken Haandværksvirksomheden med
store Omkostninger og Kapitalfastgørelser var omdannet til
fabriks-mæssig Storindustri. Kapitalfastgørelsen stod i nøje Forbindelse
med de store tekniske og naturvidenskabelige Opfindelser, og disse
blev udnyttede til det yderste. Men netop derfor maatte
Reaktionen i Firserne og Halvfemserne komme, fordi der ikke var
Mulighed for at udnytte dem videre med Haab om et fremtidigt
betydeligt Udbytte. Efter at de store Hovedbanelinier var anlagte,
kunde man ganske vist vedblive at anlægge Jærnbaner, men det
blev kun de sekundære Linier, hvis Udbytte var tvivlsomt, og til
hvis Udførelse man derfor ikke tænkte paa at gaa, før Rentefoden
var faldet saa langt, at selv et lille Udbytte kunde tænkes at
dække Kapitalofferet. En stor teknisk Opfindelse var gjort,
Elektricitetens Anvendelse som Drivkraft og til Belysning. Men det
varede længe, inden den i Praksis fik den Betydning, at den førte
til store Fastgørelser af Kapital. Grunden hertil var navnlig den,
at dens Benyttelse hindredes af de store bestaaende Kapitalanlæg:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
