Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 De sidste Aars økonomiske Udvikling
Jærnbaner, Sporvogne, Gasværker o. s. v., som tildels vilde gøres
værdiløse, saa snart man i meget stor Stil skred til Benyttelse af
Elektricitet.
Følgen af alle disse Forhold blev som sagt en faldende
Rentefod, som fik sit kraftigste Udtryk i Halvfemsernes Midte. I den
første Halvdel af Halvfemserne traadte et Moment til, som
yderligere skærpede den Tendens, der allerede i Forvejen var tilstede.
Den låve Rentefod i de store vest- og mellemevropæiske Lande
havde naturligt ført Kapitalister til at se sig om efter en mere
lønnende Anvendelse af Kapitalen udenfor deres Hjemland, og
Følgen blev, at store Kapitalbeløb strømmede ud baade fra
England, Tyskland og Frankrig til Rusland, Skandinavien, Østrig og i
en vis Periode i stort Omfang til Sydamerika. Disse udenlandske
og maaske i særlig Grad de sydamerikanske Kapitalanlæg
frembragte en Reaktion, der viste sig i en stigende Rentefod og i noget
højere Varepriser henimod Aaret 1890; men i dette Aar kom heri
et Tilbageslag, og det kom fra Sydamerika. Den saakaldte
Ba-ringkrise aabenbarede for Almenheden den overordentlige Risiko,
der var forbunden med Anlæggelsen af Kapital i sydamerikanske
Værdier, og den gjorde i en Del Aar det kapitalanlæggende
Publikum bange for at lade Kapitalen vandre for langt ud over
Landets Grænser.
Et Par Tal vil give nogen Oplysning om Rentefodens
Bevægelser fra Begyndelsen af Halvfemserne indtil de senere Aar, hvor
et Omslag i nogle Retninger atter har fundet Sted. Gennemsnittet
af Bank of Englands Diskonto, som i 1890 var 4,68 procent, naaede
1 intet af de følgende Aar nær op derimod og var i 1895 kun
2 procent. De andre evropæiske Hovedbankers Diskonto viser en
lignende Bevægelse, som faar et meget skarpt Udtryk i den
hamborgske Privatdiskonto, hvis Gennemsnit i 1890 var 3me:’
det i 1894 og 1895 var henholdsvis 1,8* og 1,89. Paa vort
hjemlige Marked var Udviklingens Karakter nogenlunde ensartet med
Udlandets. Gennemsnittet af Nationalbankens Diskonto var i 1890
3,7», i 1891 4, men i 1895 kun 3,so. Endnu tydeligere viser
Rentefodens Bevægelse sig baade her og i Udlandet i Renten af
de faste og varige Kapitalanbringelser, af hvilke Kurserne paa
sikre og solide Obligationer giver et Billede. Gennemsnitskursen
for engelske 28/< procents Consols, som i 1890 var 96l/s, steg til
1103/4 i 1896 og 112 i 1897. Det tyske 3 procents Rigslaans
Gennemsnitskurs steg paa samme Maade fra 85,io i l!S(.)l til 99,sj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
