Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
De sidste Aars økonomiske Udvikling
stærkt, og efterhaanden steg Varepriserne samtidig med at
Rentefoden gik i Vejret.
Blandt de andre Aarsager, som har bragt Stimulation i
Produktion og Priser, kan de politiske Forhold nævnes. De sidste
6 Aar af det nittende Aarhundrede har været usædvanlig rige paa
krigerske Forviklinger. Efter Krigen imellem Kina og Japan, kom
Kampene mellem Grækenland og Tyrkiet, mellem Spanien og
Amerika, mellem England og Transvaal og tilsidst Europas,
Amerikas og Japans Aktion i Kina. Det er jo utvivlsomt, at disse
Krige medfører et stærkt forøget Forbrug af Kul og Jærn og
mange andre Produktionsfornødenheder, og at de gennem de
stærkt forøgede Statsudgifter og Anspændelsen af Statens Kredit
lægger direkte Beslag paa Kapitalmarkedet, men de er dog kun et
Moment blandt flere, og dette bliver bl. a. klart derved, at
Bevægelsen i Priser og Rentefod havde givet sig tydelige Udslag
adskillig Tid før den for Europa kostbareste Krig — den
trans-vaalske — brød ud. Der kræves derfor til Forstaaelse af de
senere Aars Begivenheder en Forklaring af, hvad der bortset fra
de politiske og militære Forhold bidrog til at stimulere den
industrielle og merkantile Kapital fastgørelse saa stærkt, at Priserne og
navnlig den almindelige Rentefod paavirkedes i et saa betydeligt
Umfang.
Hovedforklaringen er den, at de seneste Aars Begivenheder
er en nødvendig og naturlig Reaktion mod det låve Standpunkt,
hvortil Rentefoden var naaet. Man havde saa at sige naaet
Bunden, idet de billige Betingelser, hvorpaa Kapitalen stilledes til
Raadighed, den låve Rente, man opnaaede ved at holde sig til de
almindelige Kapitalanbringelser — Statspapirer o. 1. — overvandt
den Modstand, der havde hersket imod fastere og mere risikable
Kapitalanlæg. Naar Anlæg af sekundære Banelinier og
Kapitalfastgørelser i elektriske Anlæg tidligere var gaaet trevent, fordi
man ikke dristede sig til at tage fat paa dem, saalænge Kapitalen
ikke var bleven overordentlig billig, saa var nu denne Betingelse
indtraadt, og der kommer nu et Tidspunkt, hvor Sekundærbaner
bliver byggede efter en meget stor Maalestok, og de elektriske
Anlæg — særlig i Tyskland, men ogsaa andre Steder — tog en Fart,
hvis Mulighed man for faa Aar siden ikke havde tænkt sig. Havde
det kapitalanlæggende Publikum hidtil valgt at sætte Pengene i
Sparekassen eller anlægge dem i sikre Papirer, saa frembragte
efterhaanden den stadig lavere Rente, som slige Anlæggelser gav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
