Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - E. Henrichsen: Venstreministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Venstreministeriuni 70
Spidsen brækkes af det, saa at dets Virkning sløvedes og den
Linie, det vilde drage, udslettedes. I den Reedtz-Thottske
Skattepolitik laa der ogsaa en politisk Tanke skjult, som det
gjaldt om at bringe op i Dagens Lys, nævne dens Trylleord og
dermed gøre den ufarlig og moden til Fald. Men da Baron
Reedtz-Thott faldt, havde Højrepolitiken foreløbig ikke flere Muligheder.
Saa var det, at man tog sin Tilflugt til den politiske
Teater-Garderobe og opstillede en Dekoration, hvorpaa der var malet:
Dette skal være Højrepolitik. Hvis ikke Højre er bukket
under for en politisk Forvildelse, kan Partiet ikke gøre sig skyldig
i den komiske Misforstaaelse, at det skulde være ægte og regulær
Højrepolitik, at bevare Regeringen. Det vilde i hvert Fald
vistnok lysne lidt i vore Højremænds Tanke, hvis den Situation
skulde komme, at Venstre, efter at have lidt en Række Nederlag
som Regeringsparti og selv tilstaaet sin Nød, dog beholdt Regeringen
for at bevare Magten. Men det er en af de Fataliteter, der
knytter sig til vore politiske Tilstande, at intet af Partierne faar
Lejlighed til at gøre Prøve paa deres Politiks Rigtighed ved at se
den fra den anden Side. Højrepartiet har kun Regeringsbænkens
Indsigt i, hvad Politik er, Venstre kun den politiske Erfaring,
Oppositionsstillingen giver. Hvor Stillingen stadig skifter mellem
Partierne, bruger man den ikke længere end til det Punkt, hvortil
man kan risikere, at ogsaa Modpartiet gaar.
Højre har selv tilstaaet, at det ingen anden Opgave har end
at bevare Magten. Det kaldes ogsaa, at Regeringen vil
indskrænke sig til at administrere. Enten det har fundet sit
Udtryk deri, at man har beordret Ministeriernes Kontorpersonale
til at besætte Taburetterne eller man har taget Partiets deklarerede
Stræbere til Bænkevarmere, Ideen er den samme. Man skal have
nogle til at holde Taburetterne varme for Højre, — de, der er
villige, mælde sig! ’Der har været Øjeblikke, hvor ingen var villig,
men det gjorde ikke noget. Naar det kun gælder om at beholde
Pladsen, er det nok at markere, at Sædet er optaget.
Venstres Opgave burde da ligge i den nødtvungne
Proklamation af, at der i Øjeblikket intet politisk Liv er i Danmark, men
kun et parlamentarisk Tableau, i hvilket Venstre ikke vil optræde
frivilligt. Naar et Par af Venstres første Mænd har trukket sig
tilbage til deres Telte, er Forklaringen vistnok ogsaa den, at disse
Mænd føler det under deres Værdighed at agere med i den Slags
„Politik". Hørup har nedlagt sin Pen. Denne Ironi, hvis Latter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>