- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
74

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - E. Henrichsen: Venstreministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

Venstreministeriuni 74

Datidens Embedsmænd til Fortidens, klippet over. Fra det Øjeblik
af satte Vissenheden sit Præg paa Embedsstanden, og den Angst,
Statskupet spredte om sig, gjorde den senere saa sløv for offentlige
Interesser, at Avancement blev Standens eneste Tanke.

Mellem A. D. Jørgensens historiske Afhandlinger er der en,
der handler om „den politiske Magts Tyngdepunkt". Forfatterens
Tanke er meget optimistisk. Efter hans Mening har nemlig vort
Lands historiske Udvikling været saa lykkelig, at den politiske
Magts Tyngdepunkt altid har ligget der, hvor Arbejdet for Folkets
Opgaver er blevet gjort. Afhandlingen ender med den Spaadom:
Den, der vil danne sig en Mening om, hvorhen Magten vil flytte sit
Tyngdepunkt i den kommende Tid — „han maa nøje vogte paa,
i hvilke Kredse det værdifuldeste Arbejde for vort Samfund-udføres,
hvor Folkets sande Interesser fremmes, hvor Tidens Ideer udformes
i størst Rigdom og til den fyldigste Frugtbargøreise: thi dér
forberedes ogsaa vor Fremtid".

Dette er skrevet for 17 Aar siden. Og naar man tænker paa
den Udvikling, der er sket i den mellemliggende Tid og paa, hvem
der har baaret den, da vil ingen kunne nægte, at denne
konservative Historikers Ord er gjort frygteligt til Skamme. Efter dem
burde vi forlængt have haft et Venstreministerium. Thi til Reversen
af Medaillen, Højres Nedgang, svarer som en Avers Venstres
Opgang, et omfattende politisk Arbejde, udført af Venstrepartiet,
et Arbejde, der sikkert kan maale sig med, hvad der er blevet
udrettet i de Epoker af vor Historie, der gik forud for og
begrundede et Magtskifte.

Det første og største Arbejde, der ligger bag os, er det, der
er lagt ind i Forfatningskampen. Der er dem, der vil sige,
at Forfatningskampen ikke betegner noget Arbejde. Overfladisk
set kan det ogsaa synes, at den har ført Standsning af Arbejdet
med sig, og man vil ikke være længe om at hente Visnepolitiken
frem af dens Skammekrog som det aabenbare Bevis for, af
Forfatningskampen tærede mere end den nærede. Men de, der ligesom
hin Historiker søger at uddrage en og anden Moral af de politiske
Begivenheder herhjemme, vil ikke røres af de mange salte Taarer,
der er fældede over „denne golde Strid om Magten". Der ligger
tværtimod en meget stor Vinding i, at denne Strid blev ført og
ført med saa megen Lidenskab som det skete. Jeg ved ikke ret,
men er det ikke første Gang, at Lidenskaben er bleven vakt i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free