- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
88

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Litterært Rundskue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

Litterært Rundskue

Efteraarslitteratur ser man Sv. Lange, der før byggede lette, kølige
Luftkasteller for sine ironiske og symbolistiske Fantasier, pludselig
skildre aktuel, københavnsk Virkelighed i naturalistisk Romanstil
og prise varm, kraftig Hjertelighed; og ogsaa den kølige,
eksperimenterende Artist K. Larsen slaar sig i sine sidste to Bøger saa
smaat paa Hjerteligheden. Blot man ser hen over Julelitteraturens
Bogpakker, bemærker man ligesom igen en vis borgerlig
Skikkelighed i Omslagenes Udstyrelse, en vis hæderlig Trivelighed igen i
Omfanget af Bindene — efter de mange Aargange stofløst
svindsottige Bind og stiliserede Omslag.

De to Bøger af A. Steenbuch og den debuterende H. Kidde
har Interesse, allerede fordi de er de eneste Repræsentanter, vi i
Aar har at opvise for de symbolske idealiserende Kunstformer, som
man i 1890erne begyndte at opkultivere herhjemme. Og de er
begge Vidnesbyrd om, hvilke vedvarende kunstneriske Værdier
der har aflejret sig som Erhvervelser af den forbigaaende
Modestrømning.

Steenbuchs „Skæbner" er en Række smaa Scener i
Samtaleform. Det er jævne Hverdagsmennesker, der taler, og deres
Ord falder ganske jævnt og dagligdags, men hele Karakteristiken af
dem og hele den ydre og indre Situation, hvori de staar, er holdt
abstrakt svævende og fantastisk uvirkelige: det er den lykkelige
og den ulykkelige ude i Parkens Tusmørke; den ældste og den
yngste Broder og Søsteren, der kaldes til deres Moders Dødsleje;
de to Søstre og Herredsfogedens Besøg. Paa en tom kulisseløs
Scene tegner Figurerne sig i vage Omrids, enstonig lavmælt lyder
der os nogle løsrevne, antydende Samtalestumper i Møde; kun yderst
omtrentligt og ufuldstændigt véd Ordene at gøre Rede for, hvad
der foregaar indvortes og udvortes, og intetsomhelst Hensyn tages
der til at sætte Tilhørerne ind i de forudsatte Forhold. Des mere
ægges disses Fantasi til Selvvirksomhed og kan frit efter egen Hu
bygge videre paa den løselig skimtede Historie; de enkelte,
antydede Livsskæbner virker ogsaa næsten blot som Anslag for
almindelige, tungsindig følelsesfulde Stemninger. Det er en
Kunstform, der gaar ud paa at vinde visse Virkninger ved frivillig at
indskrænke sine Virkemidler, som Balletten, naar den giver Afkald
paa Ordet, eller naar Grisaillen maler Billeder blot ved forskellige
Afskygninger af samme Farve. Der er ikke mere Grund til at tale
om Affektation eller Kunstleri herved end ved enhver Kunstarts
Oversættelse af Naturen i sit Sprog. Den absolute, ensidige Gen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free