- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
93

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Litterært Rundskue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93 Litterært Rundskue



driveiser, som tvinger den dovne Læserfantasi op i Højde med
Situationen; saaledes maa jo en Skytte altid sigte noget over sit Maal.
Ligrøveren „piller" en rustningsklædt Ridder som et Krebsdyr og
kaster Skallerne til Side, de forskellige Fodfolksafdelinger stritter
over Sletten som Kæmpepindsvin, og i Kampen fælder alle Lanser,
Plejle og Spær sig over Jorden som et uhyre Skrabnæsespil, der
flænses op og ned i et Virvar af Hug og Udfald, af Stød og Stik.
Men er det mon borneret ikke at kunne døje et Billede som dette
om Solskæret i en klam, taaget Morgen, at „det flød trægt som
en Efterbyrd af mat sivende Blod"? Der er ofte noget forceret i
Forf.’s Naturalisme, som ikke er af rigtig ren Smag.

Det er Dødedansens Melodier, der varieres i Bogens
Fortellinger. Døden i Paveskrud, som lader sig kysse paa sin
Knokkel-taa, medens Ligstanken staar ud gennem den gyldenstyks Pragt.
Verdenskejseren, som begraver sin Livslede og Menneskeforagt i
en Munkekutte og indhyllet i den overværer sin egen Ligbegængelse.
Der er den hede, stolte, forsmaaede Dronning med de dybe
Nat-skyggeøjne; med sin Fod træder hun paa den uselig Skriver, som
hun har givet Gift for at han ej skal røbe hende, men hun maa
se sin adelige Elsker klynget op i Galgen, da Kongen har fulgt
hans Veje ikke blot til sit eget kongelige Sovegemak, men ogsaa
andetsteds i Sporet af den kongelige Elskov. Saa er der Ridderfruen;
hendes Hests Hove rider et Barn itu og samtidig giver hendes
stolte Bliks Klinge Barnets Fader, den djærve Ridder, et Skaar i
Hjertet. Han skal over til hendes Borg for at kræve hende til
Regnskab for Barnets Drab, men naar det kommer til Stykket, er
det i Grunden kun hendes mandgalne Graadighed, der har hypnotiseret
ham til sig. Endelig er der bestialske Landsknægtsslagsmaal og
skaanselsløst Ligrøveri, Inkvisitionsfængsler og Benrade: det er
hele den Gautier-Baudelaireske Skoles „danse macabre". Lidt for
meget mærkes den litterære Dannelse paa Oprindelighedens
Bekostning: der er noget V. Hugosk i Novellen om Dronningen, den
forgiftede Skriver og Ringen med Medusahovedet; der er Studier
af Callot og „Simplicissimus" i Fortællingen om Bonden. Noget
forceret er der stedse i disse „contes cruels", noget hysterisk eksalteret
ogsaa i Bogens blodskudte Kønslyst. Helt hjemløs i den plumpe
Baronverden svæver f. Eks. det romantiske Erotiksværmeri i den
forfaldne Kirke, der skildres i Smag med Zolas Paradouhave. Den
samme Overspænding i baade Vildskab og Erotik led allerede den
af G. Brandes saa højstemt lovpriste „Æbelø" af. Michaelis’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free