Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Sophus Schandorph
fra Suserupgaard og fra Krebsekroen ved Sorø, hvorfor saa ikke
prøve paa ogsaa at være det i Skrift? Inderst inde har Schandorph
hørt paa den Art Opfordringer med megen Uvilje. Et stort satirisk
Digt, en ny „Adam Homo", det lod sig høre, men skrive
Fortællinger om almindelige Borgere og Bønder, om drukne Folk, der
maabede og vrøvlede, skrive paa plat Prosa? Det var jo som at gaa
fra det kongelige Teater til Kasino! — hvilket i Datidens Sprog vilde
sige noget andet og mere, end det nu betyder at gaa fra Kasino
til Nørrebros Teater. Han, Poeten, den videnskabelig dannede
Digter med Syner fra en Verden, hvis Skønhed Mængden kun
kunde ane, aldrig blive fortrolig med, skulde han forlade sine
Idealer for at snakke den udannede Plebs efter Munden? De
morsomme Historier! Ja vel, de var morsomme, han morede sig
selv over dem, men havde de noget med Kunst at gøre? Man
kunde lige saa gerne opfordre ham til paa Tryk at meddele, at
han om Morgenen trak sine Støvler paa. Nej, ét var Livet fra
Dag til Dag med dets Glæder og Sorger og de Hvilesteder, man
der kunde finde, noget helt andet var de Tanker og Forestillinger,
som kunde løftes op i Skønhedens Rige og dér adles til Kunst.
Vennernes Raad kunde kun være dikteret af den ringe Agtelse, de
nærede for hans Talent.
Det er med den Art Stemninger til Baggrund, at Schandorph
blev Prosaskribent Selvfølgelig var disse Stemninger da
neddæmpede, Schandorph havde en skønne Dag taget dem i Struben
og søgt at klemme Vejret af dem. Det var en Idræt han før
havde øvet. Næsten alle de af Schandorph digtede Personer er
splittede Naturer, der enten lever under Selvironiens tunge Svøbe
eller i Enfold erkender deres Underlegenhed lige over for det af
dem selv opstillede Ideal eller paa anden Maade dukker Nakken.
Bestandig oplever man i Schandorphs Bøger et sjæleligt Spring
frem og et tilbage, og det er i saa Henseende snart sagt ligegyldigt,
hvilken Person man har for sig, om det er Thomas Fris eller
Albrecht i „Uden Midtpunkt", Pastor Holm, Pastor Birk eller
Pastor Jespersen, Damberg i „Smaafolk" eller Lammedriveren i
Historien fra Trommesalen, eller om det er Wolfgang Altmann i
Schandorphs sidste Bog eller mulig en af Kvindefigurerne. Der er
en evig Bølgen af Opstemthed og Nedstemthed i de skildrede
Menneskers Tilstande. Strengt taget synes det, som om dette
Fænomen er den eneste psykologiske Proces, hvis Kurve
Schandorph for Alvor har studeret Han har tilmed gjort altfor meget
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
